Jeg ved det - jeg har ikke været produktiv den sidste tid. Ferietid. Og det er skønt!
Sidste uge var vi alle en tur i sommerhus, som vi lånte gennem FCB, foreningen cancerbarn. Et virkeligt lækkert hus fuldt udstyret til 12. Denne forening er utrolig meget værd for familier som os. Ikke bare fordi vi kan låne forskellige sommerhuse gennem dem, men også fordi de arrangerer ture og oplevelser for os flere gange om året. Det er fantastisk, for ellers er der mange ting, vi ikke kan pga isolationsreglerne. Med hjælp fra foreninger som FCB får vi i hvert fald mulighed for det.
Jonathan havde fødselsdag, mens vi var af sted. Så vi fik overnattende fødselsdagsgæster, imens vi var der. Det var så hyggeligt. Normalt kan jeg godt være typen, der gerne vil have, at alt er klappet og klart til, når gæsterne kommer. Men i sommerhus er der bare en anden stemning, og det gør ikke spor, at det roder lidt, og at man ikke lige har klaret alt til maden, før gæsterne er der. Det var befriende at mærke, at det kan jeg faktisk. Rode lidt, klargøre maden - med gæster - uden at stresse. I hvert fald ikke så stresset at jeg tænkte, at det slet ikke var rart at stå i. Kun en smule, men det kræver jo også overblik, når der skal være mad til flere og det gerne må være lidt ekstra godt. Så det vil jeg tage med her hjem og huske på næste gang, jeg får gæster. Fx til børnefødselsdag eller bare almindelig hygge middag for flere. Det afhænger selvfølgelig af sammenhængen, hvor casual man kan være.
Vejret var meget blandet i uge 29, regn, blæst og sol. Så fik vi hygget på mange måder med gåture, strand, spil, bagværk og hygge. Men vigtigst af alt samvær uden "to-do-lister".
 |
| Ingen steder i længere tid uden Playmobil kassen. Nøj hvor de dog elsker at lege med det. |
 |
| Men Jonathans bedste gave var ham her. Og så i Lego - det bliver ikke federe! |
 |
| Perfekt ekstra gave fra Tiger til det danske sommervejr. |
 |
| Vilde hindbær, uhm!! |
 |
| Mega skøn ting til kaffen! 1 plade lys, 1 plade mørk smeltes ved svag varme. Bland 15 knuste mariekiks og ca en pose klippede Haribo rutellaer (de der lakridshjul) i. I køleskabet og derefter er lækkerierne klar. Kan ikke huske på hvilken blog jeg så det, beklager. Men prøv det! Og kanden bagved var et lille loppefund deroppe :-). |
 |
| Is i køjesengen efter en tur i spa. Det var godt! |
 |
| Skønne Nanna. |
Afslutningsvis et par tanker om Jonathan og fødselsdag. Som min søster sagde: "Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er lidt fantastisk, når Jonathan har fødselsdag. Med alt det han har været igennem..." Med blanke øjne kunne jeg ikke andet end nikke og give hende ret. Det er stort. Livet er stort og langt fra en selvfølge, og hvor har jeg mange gange været bange og lille. Så bange for at miste ham. Tænk at nu er han 6 år. Og han var bare 4, da han blev syg. Samme alder som Nanna har nu. Bare et lille menneske som pludselig skulle så mange svære ting, hele tiden. Hele tiden kæmpe. Jeg husker ham som ældre, men jeg ved godt, at det er, fordi han skulle være i en voksenverden, og fordi han selv skulle mange ting, som slet ikke er for små børn.
Men han er nået langt, han er nået så langt. Og jeg er så stolt af min lille 6 årige dreng - for det er det, han er.
