torsdag den 9. februar 2012

Kjole i fantastiske farver

Ny kjole til Nanna blev færdig i dag. Resultatet er jeg rigtig tilfreds med. Mønsteret er lavet med udgangspunkt i et Minikrea mønster, men tilpasset ret meget. Ærmerne har jeg selv udtænkt, og kjolen er blevet smallere foroven og bredere forneden.


Ja, Nanna er ret vild med kjoler. Men især i lilla og lyserød. Jeg har en tendens til at falde for gul, orange, grøn og blå til hende. Jeg elsker de farver til hendes mørke hår, og hendes glød kan sagtens bære de mere hårde farver. Faderen her hjemme er koreaner, så det er derfra, det kommer. Så ungerne her hjemme er ikke sådan nogle blegfise, som jeg selv er.


Stoffet til de store stykker er fra Bloomers, og i starten havde jeg faktisk lidt svært ved at se, at det kunne blive rigtig fint. Men med både lilla, pink og grøn måtte det være en mulighed at lave de der multiærmer. Det er anden gang, jeg prøver det, og jeg synes, at det er super fint.



Men det gav lidt ballade for mig. Jeg havde ikke noget i den helt rigtige grønne farve, men tænkte at det da nok gik med en lidt lysere og skrappere grøn til. Ak og ve, jeg kunne slet ikke have det. Det skreg i øjnene på mig! Så først røg de to grønne stykker af, og jeg måtte gå i tænkeboks. Jeg kom i tanke om, at trekvart ærmer da faktisk også kunne være ret sødt på modellen. Så det blev det - og de pink hjerter røg af også.


Skoene er fra H&M og fås lige nu på nettet. Nanna elsker dem. Bare husk at de er store i størrelsen, hvis du bestiller. Tror faktisk at jeg kunne have fundet på at købe et par til mig selv, hvis de fandtes i min størrelse - total tøset!

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak Anna!! Men se nu den er endda lyserød, sådan hist og pist i hvert fald. Ja, jeg står i samme båd som dig med alt for mange ønsker om lyserødt tøj. Så jeg forsøger at finde løsninger, som mit eget øje kan holde ud... Det er ikke let. For inderst inde mener jeg faktisk, at hun selv skal have lov at vælge, bare det er praktisk og varmt nok (her er uld strømpebukser plus undertrøje genialt). Men denne kjole kan jeg sagtens gå med til :-).
      Kh Didde-Louise

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.