Blog award

Mille, der står bag bloggen millesrutchebane.blogspot.com, har valgt at give mig sådan en blog award. Det varmer helt utroligt meget med sådan en masse komplimenter. Altså hvor det varmer!

Det betyder i hvert fald noget for mig. Mille har læst med her og skrevet mange søde kommentarer. Hun vil gerne følge med og synes om min lille blog her i kæmpe blogland. Det gør mig så usigeligt glad! Så er der nogen derude, som synes om Vaga Vong bloggen. Fantastisk!

Tak Mille!

Jeg har mulighed for at give blog awarden videre til 5 bloggere, der har under 100 læsere. Så nu må jeg på jagt ;-).

Lynlås - I did it!!

Yes, jeg klarede den. Helt selv fik jeg sat en lynlås i. Det gik faktisk ret godt og nemt. Den skulle lige af en enkelt gang, men så gik det fint. Det er ikke mega nemt, men heller ikke umuligt.
Jeg er ret vild med den finish, tøjet får, når der er en lynlås i. Så jeg bøvler gerne lidt med det igen, og til sidst skal jeg nok kunne ordne det på nul komma fem ;-).

Nu kommer der lige lidt billedspam. Jonathan stod nemlig model her og jeg synes, at han var så sød. Han er ikke meget for det, men for 5 min går det lige. Lidt sjovt kan jeg nu se, at han synes det er. Dreje rundt og danse omkring. Men det vil han nok aldrig indrømme. Utrolig så bevidst han er om det. Jeg husker da, at min storebror ind i mellem var klædt ud som pige, da vi var små. Det var jo bare sjovt at prøve. Men måske var han også kun i tøjet i 5 min. Det husker jeg faktisk ikke rigtig noget om.

Modellen er fra Ottobre 3/2011. Så fin med de pufærmer og lynlåsen. Og det der 50´er snit er altså bare et hit! Alt med vidde er så skønt til de små :-).

Skynd jer - Tigerguf!!!

Nu ved jeg ikke med jer - men de har farver snor elsker jeg bare!!! Og de er lige kommet i Tigeren i dag. Afsted med jer folkens :-).

God weekend!

Når to tøser bliver veninder

Faktisk er det ret utroligt. Min veninde og jeg fandt hinanden i gymnasiet. Det blev til samme klasse, samme sidekammerat i stort set alle timer i 3 år. Vi gik på VG (Varde Gym), og vi delte alt. Hvad vi ikke har snakket om, fnist af og danset til. Det er ikke småting. Det var den samme veninde, som jeg rejste med lidt tid efter gym. Uanset hvor jeg har stået i mit liv, har hun altid været der for mig - og jeg håber, at jeg har været der på samme måde for hende. For der er sket meget gennem de her 14 år.
Kærester, adresser, uddannelser, graviditeter, børn, sygdom - og vi bliver ældre. Men på en eller anden måde er det lykkedes os at have fat i hinanden. Også selv om vi måske har været langt fra hinanden i vores liv i perioder. Det er et venskab, som jeg altid vil værne om. Med ærlighed, kærlighed og hyggelige stunder. Dem skal man samle på, hvis du spørger mig.
Men tilbage til det utrolige som jeg kom helt fra.
Min datter og hendes datter er nemlig også bare blevet helt fantastisk gode veninder. Vi mærker dem stort set ikke, når de er sammen. De leger så fint. Nanna er jo lillesøster her hjemme, og veninden er lige blevet storesøster. Det er faktisk smart, for det er tydeligt at mærke, at Nanna er vant til at blive bestemt lidt over. Så det finder hun sig fint i. Hun kan heldigvis sagtens stadig sige fra, men jeg tror godt, at hun kan lide, når andre tager lidt styring på legen. Især når det er en leg, hun godt gider - som far, mor og børn eller dukkehus.
Men nej, hvor er det bare dejligt. Veninden og jeg storhygger, imens de leger. Det er jo nærmest en drøm, der går i opfyldelse, når ens veninde har en datter, som klikker fantastisk med ens egen datter :-).

Nanna skulle have en ny nederdel den anden dag. Og da hun så spurgte, om jeg ikke kunne lave en til veninden her; ja så kunne jeg da ikke sige nej. Nanna valgte stoffer til både skørtet og sløjferne.

Det kom hun helt fint fra :-).

Veninden fik den med den gule sløjfe.

Og Nanna snuppede den med lilla sløjfe.

Jeg fik desværre ikke taget billeder af dem på, men det er så nem en nederdel. 2 rektangler syes sammen, elastik foroven og så detaljer som man nu lyster. Skøn til børnehavebrug og i haven med bare ben til sommer. 

I dag har jeg været på genbrug, og jeg fandt flere sager, som jeg er helt vildt begejstret for. Jeg viser jer det hele i løbet af weekenden :-).

Ny header

Ta daaa! Er den ikke bare fin?

Det er Line med bloggen Xo Ein Ding, der har lavet den for mig. Elefanterne har jeg selv syet og taget billeder af, men resten er hendes fortjeneste. Virkelig fint. Jeg er så glad så glad for den.

Jeg har syet en del af de der elefanter. De er fra et mønster, man kan købe ved Stof og Stil, og jeg er helt vild med dem. Jeg elsker at man kan sætte en masse stoffer sammen og danne sit helt eget udtryk på hver enkelt elefant. Perfekte til barselsgaver - eller måske bare til veninden som elsker elefanter? Det gør jeg! Jeg har siden gymnasiet været vild med dem.
Min veninde og jeg rejste lidt rundt efter gym, og i Thailand prøvede vi at ride på en, altså en elefant. Ret specielt, og måske kan jeg faktisk bedst lide elefanter, som jeg selv syer eller køber. I virkeligheden er de jo ret enorme, og deres hud er mega hård. Sådan kære vil jeg ikke kalde dem.

Dog havde vi den sødeste oplevelse med en. Den skulle vaskes nede i en å. Det gad den slet ikke. Så det store dyr forsøgte at gemme sig bag en lille busk. Ha ha, det var morsomt! Den kom dog i bad - og den nød det vist også, da den først var i. Fuldstændig som et lille barn ;-).

Her til sidst et hovedbrud! Jeg er ved at sy en kjole efter en model med lynlås i. Pyha, det er bøvlet! Men jeg har en gammel gymnasie veninde som skal have to kjoler efter modellen til hendes døtre. Så det skal bare sidde i skabet på denne her tester (som nok ender med at blive Nannas). Øvelse gør vel mester, men hvis I har nogle fif til det her med lynlås, hører jeg gerne fra jer :-).

...

Øv! I går startede Jonathan dagen med lidt feber, men havde det egentlig okay. Så jeg så lige det hele an. Ved middagstid ringede jeg til H2 (afdeling for kræftramte børn på OUH) - skal vi komme over? Jonathan havde det okay, så vi blev enige om, at en blodprøve taget lokalt og derfter faxet til dem måtte være fint til en start.

Kl. 19.00 ringede de så. Infektionstallet var på 90 (alt for højt), så Jonathan skal komme over i aften. Jeg havde i mit stille sind håbet, at vi kunne vente til i dag, hvis det nu blev nødvendigt. Det kunne det så ikke. Thomas var på arbejde, så jeg havde min mor i baghånden til pasning af Nanna. Heldigvis kunne Thomas kører hjem. Det er det bedste for Nanna, for hun bliver så ked af det, når vi skal afsted. Det sidder dybt i sådan en lille pige, at hendes mor gang på gang har forladt hende i flere dage for at sidde på H2 med Jonathan. Som hun siger - Når I skal afsted, bliver jeg ked af det. Det stikker langt ind i mit hjerte! Bare i går da vi var i Esbjerg og fik taget blodprøver, kunne hun mærke, at der var noget på vej. Thomas fortalte, at hun sad ude i indkørelsen og legede med småsten - og ventede på os. Det kunne han dog ikke have, så han tog hende med over til en gyngetur på klatrestativet. Men altså, vores lille snuller. Hun kan ikke have det, når vi skal afsted, Jonathan og jeg. Og det er forståeligt nok, men det gør det bare endnu hårdere, når sådan noget som det her sker.
For det er sgu da hårdt! Nu er det heldigvis længe siden, meget længe siden at vi sidst havde en uanmeldt tur herover. Det slider på os alle, far og mor og børn, når det sker. Men nu er leukæmi blevet en integreret del af vores hverdag, og det er godt. Forstået på den måde at det er noget, vi forholder os til, tager hensyn til, og ved hvad betyder når fx Jonathan får feber som nu. I starten var det mega svært, og der hang vi bare i. Nu er vi i det, og det gør en kæmpe forskel. Det er vores liv, vores familie, vores barn - og vi navigerer i det så godt, vi kan.

Da vi kom herover omkring kl 22.00, tog de nye blodprøver, som viste, at infektionstallet var stigende, og det var hans temperatur også. De tjekkede ham for alt muligt og tog en masse tests. Han fik lagt en nål i hånden til medicin, og de startede to forskellige antibiotika op. Så er de mere sikre på at ramme det, der nu generer ham. Kl. 1.30 fik vi fred og kunne lægge os til at sove. Han var helt kvæstet, og det forstår jeg godt. Men hold op, hvor klarerede han det flot. Han lå bare helt stille og havde fuld tillid til lægerne og sygeplejerskerne. Et eller andet sted er det jo ikke normalt, men efter 1 1/2 år med mange sygehus ophold bliver det jo på et tidspunkt normalt.

I dag skulle han så i røntgen for at få lungerne tjekket. Der fandt de nogle skygger, så det er nok lungebetændelse. Om det er en bakterie eller virus, kan de ikke se. Så der vandt vi weekenden herovre. I isolation. I solskin. Fordi han skal have antibiotikaen IV (i venen) 3 gange i døgnet. Heldigvis ma han gå ud i haven eller gå en tur uden for, hvis han har lyst og overskud. Det håber jeg, at han har. Han må ikke færdes ude på gangen på afdelingen, da det er en risiko for de andre kræftramte børn. Så kun på stue 2 eller helt udenfor. Så vi satser på noget tid udenfor.
I hvert fald kommer Thomas og Nanna i morgen til middag, og hvis alt går fremad, tager vi i Odense Zoo i det gode vejr der. OUH har en fantastisk aftale med Odense Zoo om, at når man er indlagt herovre, kan man få en gratis indgangsbillet til 4 personer. Vi har en del gange været der, men der har Jonathan haft det betydelig værre. Så det har været korte ture og nok ikke altid den bedste oplevelse for ham. Men det tror jeg, at det bliver i morgen. Tusind tak til Odense Zoo for at give de indlagte børn med familie mulighed for det!

Sådan en tur her minder mig lige om, at jeg i den grad skal huske at nyde mit liv med min familie. Jeg skal huske at prioritere rigtigt. Livet er så kort, barndommen ekstrem kort - og mine børn er små lige nu. Uanset hvad de går igennem, skal jeg gøre mit bedste for at gøre deres dag god. Eller så god som det nu er muligt. Der skal spilles spil og snakkes og gives millioner af knus. For at gøre det endnu mere overordnet skal jeg huske på de værdier, som betyder aller mest for mig. Nemlig nærvær med min familie.

Så nu vil jeg lukke skærmen ned og spille et slag Afrikas Stjerne mod Jonathan - herovre skal jeg jo ikke tænke på mad. Det er med at finde plusserne i livet, ikk?

God weekend til jer alle - jeg svarer nok først på mails i næste uge, når vi er hjemme igen herfra.

Forårskjole

Endnu en kjole til Nanna. Hun bliver i den grad beriget med sommertøj i disse dage, men det er jo også lige om lidt, ikk?
Modellen er Iris fra Stof2000. Jeg har reguleret lidt på halsudskæringen, da hovedet ellers ikke kunne komme igennem, men ellers er den bare syet efter opskriften.

Lækkert retro stof med kirsebær på toppen. Den er blevet sød til hende, og hun kommer til at nyde at fjolle rundt i den til sommer med bare arme og ben.

Haven skriger på hjælp, men da vi ikke har boet i her så længe, er den blev lidt overset. Måske jeg får mere lyst til det i år.

Nye sandaler er også indkøbt. Jeg elsker Angulus til børnene. Det er virkelig noget lækkert fodtøj. Den her model er fra sidste år (måske to år siden). Jeg fandt dem på ts til kun 150 inkl. De er brugt max 5 gange og fuldstændig som nye. Det var en virkelig god handel. Så heldig er jeg ikke altid derinde, men jeg har været heldig nogle gange. Når det sker, bliver jeg glad hver gang, jeg kigger på den ting, jeg købte til billige penge. Så det kan da kun blive en god sommer, når Nanna skal have disse på hver dag (for vi regner da med fantastisk vejr denne sommer og kun regn om natten!).

God dag derude :-)!

Gul

Jeg elsker gul! Det er bare en skøn farve, som går til rigtig mange andre farver. Selvfølgelig lilla og brun. Men også blå og grøn, ja lyserød og pink ser også fedt ud til gult. Jeg kunne blive ved.
Nanna plejer også at være forrygende i gul - men denne gang har jeg ikke ramt plet. Den er bare for fesen gul. Til gengæld er modellen et kæmpe hit, og den skal syes igen - det er helt sikkert. Der er god vidde, og det elsker min lille dansepige. Der er let puf i ærmerne, og det elsker jeg. Total win-win.
Næste gang skal jeg vist sy den i pink eller knaldgul. Så rammer jeg plet, det ved jeg ;-).

Jeg har selv lavet kantebånd, for at afslutningen blev fin. Det var faktisk overraskende enkelt. Og det giver lige det sidste til tøjet, når sådan en detalje er i orden.

Perlekæden er en kreation fra Jonathan til Nanna fra et OUH ophold. Han var god til at lave ting til både far og Nanna, når vi skulle være der i mange dage. Det var så dejligt, for det bragte så megen glæde.

Nogle dage er Nanna altså bare i hopla til foto shoots. Elsker når hun ser så fræk ud. Men er det rigtigt, at hun forsvinder lidt i denne lyse sarte gule? Eller er det bare mig?

Billedet blev lidt rystet, men det har fanget ærmet bedst. 

Yay, må vi få en is i det gode vejr? Hop hop hop! Børn giver så meget - de forstår slet ikke, hvor glad man bliver indeni, kun fordi vi er. 

Kjole i tøsefarver

Endnu en kjole som denne har set dagens lys. Her fik jeg fat i den rigtige grønne, og ærmerne kunne blive helt lange. Nanna knuselsker hendes kjole, og det er jo en fornøjelse at kunne give hende den på, og derefter se hvor glad hun bliver. Så bliver moderen helt glad :-).

Ærmerne tager ret lang tid at lave. Alt skal være helt præcist og lige, så det passer ved samlingen. Men jeg er vild med resultatet, så det gør ikke spor.

Sidst jeg viste handtags, var de lidt kedelige. Tænkte at jeg gerne ville vise jer, at jeg varierer dem efter lyst og tid, og at de ikke alle sammen er sådan. 

Jeg faldt over nogle skilte i Toys R Us, som var til scrap bøger. De kan nu sagtens bruges til handtags. Med en lille champignon, gult klistermærke og Vaga Vong navnet. Jeg overvejer nu at få lavet et stempel med en fed skrift, hvor der står Vaga Vong. Så ser det helt sikkert endnu mere cool ud.

Rød 50´er kjole

Kjolen her blev faktisk syet til jul ned til Spirrevippen. Jeg er bare helt vild med det stof. En smuk harmoni af prikker, blomster og farver som komplimenterer hinanden. Så bliver det ikke bedre.

Se selv - gul, rød og blå. Det ser da knald godt ud!

De mærkater jeg sætter i Vaga Vong tøjet er altid forskellige. Jeg klipper et eller andet ud og klistrer på en mærkat og skriver lidt på for- og bagside. Jeg ville nu gerne have nogle mere prof-agtige mærkater. Men da dette var noget af det første, jeg solgte, synes jeg også, at jeg lige skulle se tiden an. Måske solgte jeg ingenting, måske var det slet ikke mig at have tøj hængende i en butik osv. Jeg er egentlig stadig i syvsind, når jeg tænker på det sidste. Men Diana, som er indehaver af Spirrevipppen, er fuldstændig tilfreds uanset hvor meget jeg laver derned til. Og hvis der ingenting er for en tid, gør det heller ikke spor. Så på den måde er der intet pres - og jeg synes da, at det er sjovt. Og det skal jeg blive ved med, det skal ikke være en sur pligt.

Smukke små knapper i den helt rigtige farve. De er købt i den lokale stofbutik, så der var jeg heldig.

Hav en dejlig lørdag :-)

Nyt i byttebiksen

Jeg har lige fået suppleret lidt op på min bytteside. I går var jeg hjemme ved min veninde for at sy og sludre, og så kom hun lige med en bunke til mig. Værsgo - jeg får det ikke brugt. Tusind tak siger jeg. Nyt på hylderne er dejligt, og det jeg ikke vil bruge, kan jeg komme på genbrug.
Der er også stoffer, som jeg har købt på nettet.
Kig derind her og mail hvis der er noget, som fanger din interesse. Jeg bytter helst, men kan også finde på at sælge ind i mellem :-). Inden længe kommer der en side herinde med forskellige sager, som jeg ønsker mig. Mest genbrugsting. Men hvis man nu har noget af det og gerne vil bytte med stof, så kan det gå hen og blive en win-win.

Jeg er helt vild med den orange oppe i hjørnet. Jeg kan lige se Nanna i en kjole i de farver.

God weekend!

Et dejligt sted

De sidste dage har ungerne og jeg tilbragt hos bedsteforældrene i Brovst. Thoma´s forældre. Min svigermor er fantastisk til at indrette, især med lopper. Vi føler os meget godt tilpas deroppe. Højt til loftet og tid til hygge og snak.
Jeg er dybt taknemlig for mine svigerforældre. De har altid armene åbne, hvis der er brug for det. De nyder at være sammen med os (læs især børnebørnene). De vil gerne lege med dem, være sammen med dem. Børnene skal ikke bare sidde i et hjørne og være stille. Derfor elsker Jonathan og Nanna også at være deroppe - og en del af grunden til at jeg elsker at være der, hænger også sammen med dette. Men jeg elsker det også pga stemningen, hyggen, tiden og deres måde at være på. Dejligt med sådan en svigerfamilie.
Hermed følger snapshots fra dagene deroppe. Jeg kunne ikke lade være med at tage billeder, for det var vores sidste tur derop. Nu flytter de tættere på os, max 30 min kørsel herfra. Og det glæder vi os til!

Hulebyggeri

Lidt nyt playmobil som gav timer af leg

Kage!

Og det der med at blive vasket kan man godt springe let elegant over, når man holder ferie.

Fantastiske glas! De er så smukke!

Flotte vaser.

Smuk udsigt fra terrassen - og et jordbær bed som huser de skønneste skovjordbær.

Udestue med masser af krukker - simpelthen så fint. Til venstre i billedet ses en række sten med hul i. Det ser altså ret godt ud.

Pil ses mange steder, da det er en af bedstemors mange sysler.

Hjertepil - smuk, ikk?

Glad dreng

Total yndlingsspot!

Den her frø form er så smuk!

Glad pige

Skøn kurv man lige kan hygge med. Fyldt med sten og kogler.

Kirsebærgrene som hygger i en krog

Smukke lyngby vaser

Flot lampe

Mine unger og min mand da han var bette

Billedet her blev ikke super godt, men skulle altså vise alle hendes drivtømmere. De er rigtig flotte.

Hjemme igen - pølsehorn, uhm!

Jeg ser lige, at jeg slet ikke fik taget billeder af bedstefars mad. Han forkæler os altid. Fx fik ungerne pølser og pommes - og vi voksne nød en mør flæskesteg med tilbehør. Det er virkelig dejligt at være hjemme hos dem. Hvor der er hjerterum, er der husrum - og sådan er det hos dem!