Det sætter tanker i gang om blogland, når man laver et indlæg som
dette.
For mig har bloglands verden altid været sprudlende, positiv og inspirerende. Alle viser frem, hvad de laver. Mange laver DIY´s. Der er 1000vis af gode ideer, som deles. Det glædes jeg over dagligt i min færden rundt ved jer alle. Jeg elsker den pose blandede bolcher, som blogland nu engang er. Og jeg tager de bolcher, jeg kan lide, oftest.
Der er uden tvivl en leben i dette univers, som er svær at styre. Mange får gode ideer, måske også på samme tid. Ofte er der alligevel en, som viser ideen frem først, og hvis man er bekendt med dette, er det altså bare god stil at give et lovelink dertil. Min opfattelse er, at det gør vi. Det elsker jeg, at vi gør, for det viser en respekt for hinanden herinde. Selvom mange af os aldrig har mødt hinanden, skal vi stadig kunne se hinanden i øjnene bag skærmen.
Nuvel - til mit eget dilemma med nøglesnorene.
Ninna har lavet dem i meget lang tid - længere end jeg egentlig vidste af. Mine er uden tvivl en kopi af hendes med små detaljeforskelle. Det gør bestemt ikke min nøglesnor til mit eget design. Alle de timer Ninna har lagt i at finde ud af den helt rigtige længde, bredde, farvesammensætninger osv kan jeg ikke tage kredit for. Og det vil jeg heller ikke. Jeg lovelinkede også til hende i det omtalte indlæg, så I alle kunne se, hvem der stod bag det oprindelige design.
Jeg bad jer om hjælp. Kunne jeg sælge nøglesnore, som lignede Ninnas så meget? Mange skrev, at det kan man godt, når de ikke ligner den originale 100%. Mange skrev, at ideer opstår sideløbende herinde, så derfor er dette svært at styre. Hvem fik overhovedet ideen først? I denne sag er det bare ikke så svært at styre, for jeg ved jo udmærket godt, at Ninnas nøglesnore har været mit udgangspunkt. Hvis jeg nu ikke kendte Ninnas nøglesnore, ville jeg slet ikke have været i tvivl. Så kunne jeg sælge og gøre lige, hvad jeg ville med dem.
Faktisk skrev jeg også en mail til Ninna, som skrev, at hun var glad for min mail, og at jeg måtte tage beslutningen selv. Forståeligt og meget pænt svaret af hende. Hun tog det som en stor ros. Og som hun skrev:
"Man ved at en ide er god, når man ville ønske man selv havde fået den". Så sandt, så sandt.
Mit indlæg afspejlede min tvivl, og den havde jeg, fordi man ser mange lave de samme ting herinde og sælge af det. Fx patchwork sengetøj, sættekasser osv. Hvem fik ideen først? Jeg aner det ikke, for der er så mange, som laver det. Så er sagen en helt anden. Så er det ganske enkelt umuligt at sige, hvem der er ophavsmanden.
Der er bare gigantisk forskel. Det kan jeg godt se nu. Jeres kommentarer hjalp mig på rette vej med at finde ud af, hvordan jeg står med alt det her.
Lyt til din mavefornemmelse. Det gjorde jeg så, og ja som I nok har kunnet læse mellem linjerne, er jeg kommet frem til, at jeg ikke synes, at det er god stil at kopiere andres ideer og så bagefter sælge produktet i massevis. Jeg synes gerne, at man må lave det som gaver, og hvis nu en læser mailer, om man vil lave sådan en til hende/ham, så synes jeg heller ikke, at det er et problem. Men decideret direkte salgsside eller annonce på bloggen, det vil jeg ikke.
Jeg har ladet mig forstå, at dette emne før har været bragt op i blogland, og at det virkelig rev tænder ud den gang. Dette indlæg er ikke skrevet for at bringe det hele i kog igen. Jeg vil ikke træde nogen over tæerne - indlægget er faktisk lige præcis skrevet for at understrege, at det er jeg slet ikke ude på.
Men det er vigtigt for blogland, at man tænker over dette, så den gode stil bibeholdes. Og ikke mindst den gode stemning som er vigtig ingrediens herinde.
Tak for alle jeres ærlige kommentarer omkring mit dilemma. Nu har min mavefornemmelse i hvert fald fået ro.
Og så kan I da lige få et billede af min sidste nye nøglenor - til mig selv ;-). For Ninna, de er da virkelig fede!
Denne gang med orange bånd, som faktisk er fra
denne lækre goodiebag og så selvfølgelig med liberty. Jeg går med dem hver eneste dag - fantastisk!
