Nannas design

Det var et dynebetræk, Nanna så på genbrug. Med små kattekillinger.

Suk mor, de er søde. Kan vi ikke sy en kjole i det?

Hvem kan sige nej til det? Jeg kunne ikke, så det kom med hjem, og Nanna valgte de andre stoffer til bærestykke samt ærmerne. Pufærmerne var også et ønske (eller en ordre ;-)), men ellers er mønsteret mit eget design.

Om damen så ville have stå model, da kjolen kom på. Niks. Perlerne og farverne var mere spændende! Men jeg fik hende da lidt ud på gulvet.

Nanna har fået et kæmpe bygkorn, men hun skal snart til øjenlæge (sikke en ventetid!). Det er så træls for hende.

Nu tilbage til perlerne!

Påskelopper

En hurtig tur på genbrug og jeg faldt straks over påskebordet med skønne duge, forklæder samt påskenips.

En mintgrøn spand måtte også med hjem, bare fordi ;-).

Egentlig har jeg aldrig gjort sådan rigtig noget ud af påske, men i år tror jeg, at jeg vil pyntehygge lidt. Og måske sy en påskekjole til tøsen, hvis jeg gider.

Hun var med på loppeturen og faldt over noget, som jeg ikke lige var så vild med. Men hun fik mig overtalt, og netop nu er hun ved at hjælpe til mig at udvælge farver mm. Resultatet får I at se i morgen ;-).

På vej...

Op.

Ja, det føles sådan. Overskuddet kommer snigende, lysten til det hele er tilbage. Dejligt!

Tak for alle jeres kommentarer i det forrige indlæg. De betyder rigtig meget for mig; de gør en forskel. De får mig til at stoppe op og tænke og føle efter. Det er skam sundt nok.

De her dyk vil komme igen, det ved jeg. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg skal forebygge dem, for de er naturlige nok. At de er tunge, mens de er her, er en anden sag. Men alt skal bearbejdes, bekymringer skal vendes tusind gange, og ord skal både tænkes, skrives og siges flere gange. Godt at jeg har flere kanaler at læsse af på.

Ind i mellem er det bare lettere herinde. Min familie og mine veninder kan jeg altid vende mig til - det ved jeg. Men nogen gange skal man bare lige af med noget, og så er det det. Hvis alle ved, at man har været nede at bide i græsset i en uges tid, er det ind i mellem svært at komme op igen. Især hvis man fastholdes i den tilstand af sin omverden. Selvom man egentlig gerne vil videre. Man ved, at alle omkring spørger og giver knus og er bekymrede, fordi de holder af en. Det er bare ikke altid det, man har brug for. Altså al den omsorg.

Måske er det også derfor, psykologer er så effektive. Eller en del af det. Udenforstående som måske faktisk siger det samme som ens veninde, bare på en anden måde. Det går ind på en anden måde.

Jeg kan ikke prale af at have benyttet tilbudet om psykolog hjælp flittigt, men jeg har dog brugt det. Ingen tvivl om at det hjalp mig, og derfor regner jeg også med, at jeg vil besøge hende igen inden længe.

Bare lige for at sikre mig at jeg stadig er helt normal ;-).

Lige til sidst lidt billeder af weekenden. Vi bagte rund sneglekage med bananmos i. Den smagte glimrende ;-).

Perler hitter her hjemme for tiden, så de ligger over alt rundt om spisebordet. Og de færdige (og de som mangler at blive strøget) fylder også godt rundt omkring for tiden. Hvor jeg dog elsker det :-)!

Mens den hævede, lavede Jonathan hende her. Fodboldprinsesse ;-). Hun er lavet efter et Hama inspirationshæfte.

Nannas produktion <3. Jeg er vild med pigen i den stribede nederdel!

Færdig! Moar - nu skal vi altså smage!

...

En gang i mellem ville jeg ønske, at verden var anderledes. Bare for en stund. Mere lyserød, mere let.

Min verden kan sommetider føles og udefra set virke let. Jeg går hjemme. Det er længe siden, Jonathan blev syg, og han er igennem det værste. Alt er gået godt. Så jeg har tid, hvilket er et kostbart privilegium. Især når man kan bruge den med sine børn, mens de er små.

Min tid hjemme (snart 2½ år) har også givet mig gaver, som jeg ikke havde forventet. Jeg har lært at sy, jeg er blevet meget glad for at gå og sanse her hjemme med indretning, og ikke mindst fået meget mere styr på hvem jeg er. En blog er også kommet til verden. En lille sidegevinst som jeg hygger mig med, når jeg har lyst og overskud.

Så helt ærlig - min verden er da ret lyserød. Set udefra. Lige nu.

Indefra er det en anden sag. Inde i mig er der ofte uro. Bekymring.

Jeg ved at med et slag kan alting vende. Har prøvet det før. Og det gør mig bange. Ofte skubber jeg det væk. For hvad kan jeg bruge det til? Øjeblikket lige nu kan jeg gøre med, hvad jeg vil.

Den sidste uge til halvanden har prikket til mine bekymringer, mere end vanligt. Alt for mange hændelser der ikke er den mindste snert af lyserød. Langt fra!

En pige, som var syg, da Jonathan blev det, har fået erklæret voldsom spredning af tumor. Uden mulighed for helbredelse.
En dreng, som har været raskmeldt et stykke tid, har fået tilbagefald. Han har det samme som Jonathan.

Fuck!

Det gør så ondt. Det gør mig så ked af det. Jeg tænker først på de to børn, som for fanden da har kæmpet deres kamp. Hvorfor skal hun ikke klare det? Og hvorfor skal han kæmpe igen? Dernæst bliver jeg så bange for, om Jonathan ikke er færdig. Kommer det tilbage...?
Om lidt er han færdig med kemo. Så får leukæmi cellerne måske mulighed for at vokse igen. Åh jeg holder ikke tanken ud.

I weekenden fik vi så lige lov at prøve H2 igen med en lille indlæggelse på nogle dage pga feber. Ikke noget alvorligt, men slemt nok bare det at være der. Med overnatninger. Og den feber kunne de ikke placere. Hvor kom den fra? Intet fokus, men den forsvandt da heldigvis igen. Men jeg tænker bare, hvad nu hvis det er tilbagefald. Hvad nu hvis..?

Jeg kender vejen for hvad nu hvis. Bestemt ikke en vej jeg har lyst til at skulle gå. For jeg kan ikke engang gå den sammen med Jonathan. De børn der kæmper her, de er alene om kampen. De er derude selv og skal stå ansigt til ansigt med kræften. Tanken om at Jonathan skal derud igen - den er så forfærdelig. Den er så barsk. For når han er derude, så handler tankerne ikke "kun", om hvad nu hvis kræften kommer tilbage. Så handler de om, hvad nu hvis han ikke klarer den.

For alt i verden håber jeg, at Jonathan er færdig med det. For alt i verden håber jeg, at der en dag kan findes en kur mod disse sygdomme, som virker 100%. Så ingen skal gå vejen to gange uden at vide, hvor den ender.

Slutter lige med et par billeder fra stuen på sygehuset. Glade børn der råhygger med kage. Mine to skønne børn <3.

Loppeguld

Et nyt sofabord har stået højt på min loppeliste et stykke tid. Gerne et i teaktræ med hylde under.

Og ja tak! Hvad stod der så og ventede på mig den anden dag i den lokale genbrugs. Et super fint sofabord.

Det er så fint i størrelsen, synes jeg. Hylden i flet er jeg vild med. Det eneste minus er, at bordpladen ikke er så pæn. Men den har fået trærens for at fjerne skjolder og nu søber den i teak træs olie, så den kan blive fin igen.

Jeg krydser alt hvad krydses kan, for at det bliver godt.

Lækkerier

Der er stadig masser af skønheder tilbage til en virkelig god pris!

Kik ind og gør en god handel.

Dagens bestillinger er klippet og pakkes til afsendelse snarest.

Skal du have noget med?

Det den dejligste morgen

En skøn morgen kan jeg kun sige.

Glade børn som er høje over udklædningsfis og sminke.

De har nærmest hoppet rundt hele morgenen og leget og hygget. Det er da så skønt altså.

Vi valgte, at fastelavn i år ikke skulle koste det blege. Med det blege mener jeg, at der ikke skulle være 2 x udklædning til 250 kr pr sæt plus det løse. Især fordi de virkelig har en masse at vælge i mellem her hjemme. Jeg lagde op til, at de måtte sige, hvad de ville være. Enten noget vi havde eller noget vi selv skulle lave. Ungerne endte i det vi havde. Nanna har et hav af prinsessekjoler, så hun tog en af dem på og valgte accessories dertil fra skufferne. Jonathan kunne vælge mellem spiderman, ninja og ninja turtle. Det blev ninja som sidste år.

Sidste år havde jeg en helt anden følelse. Også glæde, men var trykket og trist dybt indeni. Der var en masse tanker om fastelavn fra året før, da Jonathan var allermest syg. Du kan læse indlægget her.

Når jeg selv læser det igennem, får jeg tårer i øjnene og husker med det samme, hvordan den dag var. Og hvordan mange andre dage var dengang. Men jeg rammes af taknemlighed nu. Tænk at han er her - og han er hel. Han er kommet hel og fin igennem det. Den skønneste dreng har jeg. Tryg og tillidsfuld. Lyst til livet, lyst til at vide alt om alt. Tårerne der triller nu, er ikke tårer fulde er smerte. Det er tårer af glæde.

Min smukke datter. Hun elsker bare alt det her sminkestads og dullegrej. Hun kommer med garanti til at give faderen mange grå hår ;-)

Han kan se virkelig farlig ud!

En dejlig morgentegning fra Jonathan

Jubii, så er det snart. Nedtællingen er næsten slut.

 God weekend til jer alle!

Billigt retro stof!

Nu er det på tide at sælge ud af mit lager!

Jeg har alt for meget stof, og nu skal der tyndes ud.

Derfor er der - 50% på alle stoffer!

Du kan læse mere om udsalget og "spillereglerne" lige her. Der finder du også alle stofferne.

Husk at sende mig en mail, hvis du vil købe.

Hermed et par smagsprøver på de lækkerier, jeg har på hylden.

Mens vi venter...

Vi har gang i den store nedtælling her hjemme. Vi skal nemlig i biografen på lørdag og se "Otto er et næsehorn". Nøj, hvor vi da bare glæder os helt vildt. Den ser så hylesjov ud. I hvert fald det klip vi så i Troldspejlet i går.

Så allerede i weekenden tegnede vi en nedtællingsliste med dagene. Derpå tegner vi, hvad vi skal de forskellige dage, og hver morgen klipper vi et stykke af.

Behøver jeg at sige, at børnene ELSKER det. Det er fuldstændig som jul for dem.

Denne uge har budt/byder på tandlægebesøg med begge børn, kontrol på H2 (OUH), fys med Jonathan, fastelavnsfest i børnehaven og så sidst biografturen med overnatning ved mormor inden.

Vi skal til Odense for at se filmen, da biografen holder særforstilling for os i samarbejde med FCB. Vi er dybt taknemlige for, at der er flere foreninger, som gerne hjælper familier som os, så vi også kan komme ud og se en film i biffen, som alle andre familier har mulighed for.

I dag har Jonathan og jeg været til kontrol, og alt ser heldigvis godt ud. Da vi kom hjem, fik han lige leget lidt med lego rundt omkring i stuen, og jeg fik taget billeder af Mille i endnu et nyt sæt tøj. Mens solen skinnede :-).

Den første dag Nanna skulle klippe.

Bamsen er noget af det eneste, jeg har strikket. Theodor hedder han, og han er lavet til Jonathan, da jeg var højgravid. Nanna har også en i cerise. Ret ynkeligt, jeg ved det. Men Nanna leger faktisk en del med dem.

Det nye sæt her er blevet udnævnt til nattøj. Em skøn måde at bruge sine rester på.

Sådan ser nedtællingen ud i dag - så vi skal kun sove 3 gange nu.

Søndagshygge

I dag fik jeg igen mulighed for at sy lidt til Mille, som er Nannas dukke, hvis I ikke læste med i går ;-).

Til vingevesten hører selvfølgelig en matchende nederdel og derunder en lille basic bluse med raglan.  Den er blevet ret lig Lines. Men jeg er nu helt selv kommet frem til mønsteret på denne bluse, og det voldte mig da også lidt besvær at regne den ud.

Men fin er den blevet, og det er så skønt, for nu er det nemt at tilføje t-shirts og jersey kjoler. Når bare man har halsåbningen, som jo skal være stor nok til at få over hovedet, men også sidde pænt.

Mille har også fået andet fint i dag, men det skal pakkes ned til det bliver Nannas fødselsdag. Det er først til maj, men jeg har simpelthen sådan lyst til at sy dukketøj lige nu, så det er med at udnytte det. Måske kan jeg ikke vente så længe, for jeg synes, at det er blevet så sødt, og jeg er sikker på, at Nanna kommer til at elske det. Indtil videre er det pakket fint væk, men mon ikke I herinde får lov at se det inden længe. Her ser Nanna jo ikke med endnu da.

Vi har også lavet de lækreste fastelavnsboller i dag. Opskriften er fra Apfelstrudel, men jeg skriver den lige her alligevel. Det er de lækreste fatselavnsboller, og cremen løber ikke ud. Man spiser altså let en håndfuld, hvis man ikke passer på. Så er I advaret.

Fastelavnsboller:
ca 32 stk

Ingredienser og fremgangsmetode:
Put 75 g smuldret gær i en skål og drys 20 g sukker over.
Lad det smelte.
Imens laves cremen: varm ½ L mælk op sammen med korn fra ½ vaniljestang. Pisk imens 2 æg med 50 g sukker og 40 g mel. Når mælken koger, tilsætter du æggemassen. Lad under piskning i ca 1 minut. Sæt på køl med film over.
Tilbage til bollerne.
Varm nu 2 dl mælk til 37 grader. Put det over gæret sammen med 1 æg og rør rundt.
Tilsæt nu 500 g mel, 250 g smør, ½ tsk kardemomme og 1 tsk fint salt.
Ælt det sammen.
Dejen er meget fedtet, og det skal den være.

Lad den hæve ca 3 kvarter til en time.

Del dejen i to stykker, rul dem ud og skær 16 firkanter af hver.
Fordel cremen på - der er lige rigeligt synes jeg, så jeg brugte ikke det hele.

Luk fastelavnsboller - fold dem så de ligner et kryds og tryk godt sammen, så cremen ikke løber ud.

Lad dem efterhæve, mens ovnen varmes op til 250 grader.
Bag dem nu i ca 8-10 min midt i ovnen.

Køl af, pynt og server :-).

Eller server dem med pynt og lad folket selv bestemme glasurens farve mm ;-).