mandag den 25. juni 2012

Aftensmad?

Jeg har været ret lidt aktiv herinde på det sidste, men det er bestemt ikke fordi, jeg er gået i stå ellers. Jeg har haft en masse projekter i gang siden Mallorca, men især et har taget meget mere tid, end jeg forventede. Det kommer I til at høre og se mere til, men først når det er færdigt :-).

I disse dage med regn på ruden og blæst i træerne har vi hygget en del. Og eftersom manden stadig arbejder på højtryk, har vi kunnet gøre, som vi ville. Her hjemme kan ungerne og jeg nemlig altid spise pandekager, morgen, middag, aften! Det er ikke mandens livret, kun til dessert. Vi får bare aldrig rigtig dessert, vi får altid frugt efter aftensmaden. Så når der kommer pandekager på bordet, er det som hovedret - men stadig med sukker, is og syltetøj :-).

 Den skønne gryde i baggrunden er et nyere loppefund. Jeg er meget glad for den, så den har faktisk stået fremme lige siden den kom med hjem :-).
 Pandekager skal være så tynde som muligt, hvis du spørger mig. Denne opskrift fejler ikke - super nem at arbejde med. Den får I længere nede.

En smuk regnbue i vores have - så regnen medfører jo ikke kun trælse ting: pandekager og smukke regnbuer ;-).

Pandekager:
8 æg piskes sammen med 175 g mel. Tilsæt 200 g smeltet smør og 1/4 l sødmælk. Pisk til sidst 125 g sukker, marv af en vanillestang og evt lidt citronskal i. Pisk ca 1 min. Sæt nu dejen på køl i mindste 3 timer, gerne længere.
Kom lidt smør på en pande (kun ved første pandekage), hæld dej på i så tyndt et lag som muligt og vend pandekagen, når den bliver gylden i siderne.
Opskriften er Camilla Plums, "Umoderne Mad".
Der står den er til 8 personer, men det er vist tænkt som dessert så ;-). Det passer til ca 4 personer, hvis man bare må spise løs til aftensmad.

Hvad siger I - er det okay, at man får pandekager som aftensmad? Altså med sukker ;-)!

9 kommentarer:

  1. Den opskrift er gemt!!!
    Vi elsker også pandekager herhjemme, men er altid ved at blive skilt når de skal laves, de driller altid helt vildt!
    Men næste gang afprøver vi den her opskrift og håber det bedste ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og ja! Vi får dem også som aftensmad med sukker, syltetøj, is og hele svineriet!

      Slet
    2. Godt at høre :-)! Glæd dig til denne opskrift - den har reddet mig mange gange. Så god og nem!!

      Slet
  2. ja da....altså bare engang imellem - pandekager uden sukker, is osv. er da ikke rigtig pandekager. Her i huset sker det jævnligt at vi får dem til morgenmad (i weekenden).

    SvarSlet
  3. Ja det er altså helt okay, synes jeg. Til jul får man jo også risengrød med kanelsukker... I går fik vi pandekager med det hele (undtagen is) til morgenmad, det er også hyggeligt :-)

    SvarSlet
  4. Lækre pandekager (MUMS! Jeg vil bestemt afprøve din fine opskrift) og LÆKKER gryde! <3
    Mine fine retro gryder står også fremme og pynter i køkkenet ; )

    Kh Marthe

    SvarSlet
  5. Ja da, det er klart favoritten hos os når farmand ikke er hjemme. Han syntes nemlig ikke det er rigtig mad.

    SvarSlet
  6. Godt at høre at vi ikke er de eneste, som synes, at det er okay aftensmad ind i mellem ;-).

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.