tirsdag den 9. april 2013

Entreen

En entre skal kunne utrolig mange ting, men som ordet i sig selv siger - så skal den gøre en entré. Altså der skal være hyggeligt, når man kommer ind og stilen skal hænge sammen med resten af huset.

Okay, vores entré lever langt fra op til det, da vi har et område med bar væg, hvor der skal sættes faste skabe op en dag, hvor pengene lige er til det. Indtil videre får I det ikke at se herinde, for det er virkelig ikke kønt.

Men resten må I gerne se. Her har vi også en udfordring, da vores vaskemaskine og tørretumbler og skal rummes i entreen. Endvidere er der jo bare en masse sko, overtøj og vanter mm, som der også skal være her. Her kommer de faste skabe engang til undsætning, og det glæder jeg mig til.

Dog synes jeg, at det man møder som besøgende også er fint og hyggeligt (når man ser bort fra den bare væg!). Et gammelt københavnerskab rummer dåser mm til vaskepulver, et skoskab fra Ikea som der kan være rigtig mange sko i, et lille nøgleskab fra genbrug og et par fine billeder på væggen.

En gammel dør i mørkt træ har vi også derude. Måske går jeg det samme som i køkkenet - en lille tapetfinte, men jeg ved ikke rigtig. Hvad synes I?


Over børnenes knager har vi en illustration hængende, som Mariann Doherty med Going Danish har lavet.
Da Jonathan blev syg, skrev jeg til hende, om hun ville lave sådan en. Så vores gæster ikke glemte at spritte hænder, når de kom ind. Jeg er så glad for den - så fin den er!



Illustrationen er af Sofie Børsting, netop vundet på en giveaway ved Louise. Navneskiltet er fra Liebe.



Tallerkenerne og viskestykkerne vandt jeg også :).

7 kommentarer:

  1. Hold da op! Det er en super fin entre! Så hyggelig!
    Vores er så lille bitte, vel omkring 1,20 m x 1,90m så der er ikke plads til meget andet end lidt jakker og sko - hvilket jeg indimellem ikke engang synes der er plads til :-S

    SvarSlet
  2. Virkeligt hyggelig entré i har - og så fin påmindelse med den illustration :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  3. Iih, den er tusind x bedre end vores "entré", som vist kun kan kaldes "bryggers" - jeg trøster mig selv med, at folk bare bliver mættet med rod og uglyness, så de bliver enormt positivt overraskede, når de ser resten af hytten ;-) Hvor er det en sød måde at påminde om håndspritten, en rigtig god idé!

    SvarSlet
  4. Hvor ser det hyggeligt ud og er så meget dig med alle de fine detaljer og pasteller, at jeg slet ikke ville være i tvivl om, at du boede der, hvis jeg kun havde set billedet ♥

    Og sjovt nok har jeg også dåsen med alle fuglene - den står ude i vores køkken sammen med en tilsvarende med blomster på ;-)

    Vi har ingen entre, men kun et stort bryggers, da vi fravalgte "den fine indgang", da vi fik bygget huset. Den beslutning kan jeg godt fortryde, når vi skal have gæster, men til hverdag er det skønt med god plads til overtøj og sko, selvom der hurtigt bliver rodet, når man har tre små børn.

    Knus
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi, ja det her er også vores eneste indgang, så den er oftest også ret rodet. Vi prøver at holde en clearet, men der går ikke mange timer, før der igen står sko og ligger jakker hist og her derinde. Og ja så er der jo også vaskemaskine og tørretumbler.
      En lille entré (og ja bryggers), men det er om at få det bedste ud af det.

      Og tak for rosen - du er så sød :-).

      Slet
  5. Fine billeder af et super fint hjem ;o)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.