lørdag den 19. oktober 2013

Naturens lækkerier

Som barn vandrede mine forældre, søskende og jeg skovene tynde i weekenderne.

Dengang tænkte jeg nok ikke så meget over, hvor meget værdi der var i de ture. Men i dag er jeg slet ikke i tvivl om, hvor meget jeg nød det. Samværet, snakken og stilheden.

Især om efteråret er vi som familie af sted selv. På svampejagt. Kantareller, rørhatte, Karl Johan, krystalbolde var i kurven den anden dag. Det er guf!

Vi spiser dem svitset på panden med hvidløg, evt løg og lidt fløde ovenpå et ristet stykke franskbrød.

Og englene synger!

Jeg tænker, at det måske ligger helt som urinstinkt i os. At være skaffere. I hvert fald smager disse madder helt vidunderligt, når man sidder med røde kinder og en kop øl og nyder disse smukke svampe.

Selvom vi kommer afsted ind i mellem, er vi slet ikke lige så gode til det som mine forældre var. Vi burde gøre det oftere, for vi er alle så glade efter en rask tur i skoven - svampetid eller ej.

Kommer I afsted, så ofte som I gerne vil? Eller er der andre ting, I hellere vil?

5 kommentarer:

  1. Åhåh, svampe er så godt!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Jeg er så dårlig til at samle svampe... jeg tror bare ikke jeg lægger mærke til dem - men jeg ville vildt gerne finde et godt kantarel og karl johan sted... champignon har jeg til at vokse lige uden for haven, så dem får jeg samlet godt ind af

    SvarSlet
  3. Dejligt indlæg - sad faktisk lige og tænkte på dig, og at det var ved at være længe siden, at jeg havde set og hørt nyt fra dig på din blog ♥

    Jeg elsker at samle svampe sammen med børn og voksne på arbejdet for at kigge på dem (har dog ikke prøvet at tilberede nogle af dem, selvom jeg sagtens kan kende spisesvampene...), og jeg synes, at det er synd, at så meget viden om naturens spisekammer er gået tabt de sidste mange generationer, for der er virkelig mange lækre ting derude!

    Måske burde jeg give mig i kast med din opskrift, for det lyder nemt og lækkert, og vi har tre statsskove lige i nærheden af, hvor vi bor=gode muligheder for svampefund, når man må færdes alle steder og ikke kun på veje/stier ;-)

    Knus
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde du,

      Det er da lige noget for dig at tage på svampejagt. Af sti af sted! Det er så hyggeligt og virkelig lækkert at komme hjem med en kurv fuld af svampe.

      Jeg har simpelthen ikke haft lyst til at blogge de sidste uger, men overskuddet er vist igen på vej. Dejligt for jeg nyder det. Men åh hvor er det dog træls, at det er så bøvlet at kommentere på andre blogs med sin ipad. Jeg vil så gerne skrive hos dig og andre, men kommer fra det hele tiden, da jeg altid læser med hos jer fra den. Øv!

      Men tusind tak for din søde kommentar!

      Knus

      Slet
  4. Vi elsker skovture - og svampesuppe. Desværre har vi ingen viden ud i svampesamling, så vi nøjes med at kigge. Og nyde godt af den følelse man har i krop og hoved efter en tumletur med ungerne i frisk luft :-) Men i det danske vejr skal man da nogle gange liiige hanke op i sig selv ;-) jeres svampefangst ser fantastisk lækker ud!!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.