Viser opslag med etiketten EG. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten EG. Vis alle opslag

søndag den 10. marts 2013

EG hat

En EG hat er kommet til verden. Til den lækreste dreng -  min venindes søn.

Den er lavet efter EGs mønster. Jeg har dog taget lidt af ved ører samt i nakken, da den ellers er ret voldsom. Så behøver den heller ikke snøre, og det er da en kæmpe fordel.

Jeg elsker at lave disse hatte, især patchwork stykket. Det er så sjovt at sammensætte farver og mønstre, og resultatet er altid spændende. Om det bliver godt.

Denne er jeg meget tilfreds med.



fredag den 1. marts 2013

Sy i solen

Min spot i stuen.

Sammen med ungernes legetøj osv. Jeg drømmer om et krearum, men som tiden er, er det fint at sidde der i solen. Sammen med børnene der leger på gulvet.

Det er så fint <3.


En EG hat er på vej - I skal nok få den at se i farver senere ;-).

torsdag den 13. september 2012

Tid til huer

Det nærmer sig vel - hueårstiden.

Så jeg har leget lidt med EGs mønster på vinterhjelmen. Jeg synes simpelthen, at det mønster er så fint. Inden jeg selv startede på det med at sy, købte jeg sådan en af Iben. Nanna var så fin med den på.

Jeg glæder mig helt til sne, når jeg ser dette billede. Nanna i en flyverdragt og med en lækker hat. Måske vil hun ikke længere gå med denne model. Hun er også 2 år ældre nu, hun er kun 2½ her. Jeg prøver nu alligevel med sådan en til hende - en EG hat. Bare uden snøre nedenunder, for det er hun altså for stor til.

Nå, men jeg har lavet tre, og de er til salg. Man kan skrive en mail, hvis man gerne vil bestille en i en anden farve eller størrelse (findes i 48, 50 og 52 cm - hovedomkreds).

2 i str 50 og 1 i str 52

Den røde hjelm ovenfor er i str 50. Den røde fløjl er ikke så skrap i virkeligheden, men den var umulig at fange med kameraet. Foret med lilla velour.



Den brune hjelm er str 50. Foret med grøn lækker velour. 



Den sidste røde er i str 52. Også foret med lilla fløjl.

Prisen er 200 kr pr stk.

Skriv en mail hvis det er noget :-).