Viser opslag med etiketten 50´er kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 50´er kjoler. Vis alle opslag

tirsdag den 21. august 2012

Det bliver ikke bedre!

Når jeg hopper i en af Trines fantastiske kjoler, ja så bliver det bare ikke meget bedre. Jeg føler mig så godt tilpas! Kjolen er bare lige mig med det skønneste snit og de der lommer. Ååååhhhh hvor er det bare lækkert med lommer i en kjole. Det bliver simpelthen bare en tand mere afslappet, når man får sådan en kjole med lommer på. Afslappet, feminin og smuk - sådan føles det altså bare at have denne kjole på. Kan klart anbefales!

Jeg har da også to af slagsen, da det også var sådan en kjole, jeg havde på til min fødselsdag. Måtte bare eje en ekstra, så Trine var så sød at sige ja til at sy en mere. Hun kunne få fast arbejde for mig, for jeg vil gerne have flere. Men har en idé om at prøve at aflure mønsteret på dem jeg har. Det kræver nok en del testere, og måske går det slet ikke. Men det er værd at prøve, for mønsteret er helt umuligt at finde.

Beklager - billedspam! Men elsker den kjole - og så har Nanna også fået ny nederdel, som også lige skal vises frem.



Billede uden virkemidler

Og et med - ja jeg kan bedst lide dette. De her billedredigeringsprogrammer kan altså en ting eller tre ;-)

Nanna i hendes nye favorit nederdel. Og moderens! Den indeholder nemlig stort set kun favorit stoffer.






Nederdelen er syet med dobbelttråd i overtråden i stikningerne. Så træder de lidt mere frem, og det må de altså gerne når nu jeg har valgt neon orange som farve dertil :-). Stofferne er næsten alle retro. Graziela hjerter og æbler. Blomster i skønne farver. Og så lige en enkelt med prikker som er ny, men passede til resten. En fryd for øjet :-).

 Vi var til barnedåb i disse sæt, så Thomas knipsede lige lidt fotos af os inden hjemme fra. Det sidste her er dog fra selve festen.

En lækker dag med sol og leg - og god mad. Desværre kunne Jonathan og Thomas ikke komme med, da dåbsbarnet havde skoldkopper. For farligt for Jonathan. Så vi måtte dele os op. Det er vi ret vant til, men det er lidt hårdt alligevel. Man vil jo nok gerne afsted som familie.
Heldigvis havde far og søn en god dag hjemme med fodbold, lego og et par batman gaver (t-shirt og strømper). Og Nanna og jeg havde også en god dag! Jeg havde egentlig lovet mig selv, at dette indlæg ikke måtte blive et indlæg om alt det sure, for det var faktisk en god dag for os alle. På trods af isolationsregler og alt det der med opdeling og at der er så mange ting, vi ikke kan sammen som familie. Det er vigtigt at huske på det gode og på glæden. For selvom vi står i en svær tid, som dog har været meget sværere - ja så er der stadig masser af lys og glæde i vores liv. Ind i mellem overskygger det hårde og det trælse. Det må det også gerne, når man har dage som fx disse.

Men vi vil det her liv, fandme - i smukke kjoler og nederdele. Og knægten i en batman t-shirt. Det bliver bare ikke bedre!



lørdag den 30. juni 2012

Kjolen over alle kjoler!

Ja, intet mindre!! Den nyeste kjole til Nanna er vidunderlig smuk, og hun elsker den, da den har en prinsesse lignende facon.

Faktisk skulle den have været fra Iben, og hun havde skam også både fået købt smukt stof og klippet ud til en kjole til Nanna. Men efter nogle uger, hvor den ikke nåede længere, skrev Iben til mig, at hun simpelthen bare ikke kunne nå det til den dato, hvor jeg havde bestilt den. Nemlig som kjolen til kusinens konfirmation. Søde Iben var så led og ked af det og tilbød mig at sende de klippede stofstykker, og så kunne jeg jo selv forsøge mig frem.

Jeg sagde ja tak, men var en smule betænkelig da Iben er mange niveauer over mig i syning. Jeg har købt mange kjoler og sager under hendes skønne mærke Pusteblume. Både på ts og da hun åbnede sin blog. Hun har aldrig skuffet mig, for hendes måde at sammensætte stoffer og tænke modeller på er helt speciel. På den fuldstændig vidunderlige måde. Hun har været en af dem, jeg har kigget meget på, da jeg selv startede på at sy. Stor inspirationskilde!

Men da jeg så kom hjem fra Mallorca, lå der et brev fra hende med de lyserøde stofstykker, som Nanna havde ønsket.

Og jeg gik i gang... Med puf ærmer, lynlås og masser af vidde i skørtet.

Den blev så skøn! Jeg er især vild med ærmerne. Jeg ville aldrig selv have valgt det stof, men det ser jo knaldhamrende godt ud til resten. Halsudskæringen drillede mig. Jeg forsøgte at sætte tittekant i og så kantbånd som belægning. Det virker ikke 100 % godt, men jeg har forsøgt tre gange nu - så nu er det sådan. Det eneste minus ved denne lækkerhed er, at den er for stor.

Så jeg skrev til Iben - om jeg måtte bruge hendes model til en kjole i en mindre størrelse. Når man har set stofstykkerne inden de bliver syet sammen, er det jo en del nemmere at sjuse sig frem og tilpasse. Det måtte jeg gerne - i hvert fald til Nanna :-). Tak for det Iben!

Det kom der så denne total skønne kjole ud af:









Jeg er så vild med denne kjole. Farverne er så skønne, og Nanna er heldigvis bare så glad. Hun havde jo ellers udtrykkeligt bestilt en lyserød kjole med pufærmer og strut. Det bliver kun til det sidste lige nu, men hun er super tilfreds med den. Og det er jeg også.


Og forresten - nu er jeg ved at have rigtig godt styr på de lynlåse :-). Fantastisk!!

fredag den 4. maj 2012

Kjoler og solskin

Denne uge er fløjet afsted!
Jeg har haft travlt med alt muligt. Både med syning, med maling, med hygge i haven i det fantastiske vejr, med byttehandler og med forberedelse af konfirmationsting til på søndag. Min lille niece skal konfirmeres. Så der skal selvfølgelig være lidt fra onkler og mosteren (mig). Så mine brødre og jeg har fundet på lidt underholdning, men det må I vente med at høre om til efter søndag. Min søster eller niecen skal ikke lige komme ind forbi og læse om det inden :-).
Hermed lidt billeder af de færdige kjoler, som er til en gammel venindes børn. Jeg håber, at hun kan lide dem.



Den blå kjole er min favorit. Den er så flot! Jeg kan nu også godt lide den grønne. Den kunne Nanna også lide, og da hun er ca str 5 år, kunne hun lige teste den.
Den blå er str 8 år, så den kunne ingen børn her hjemme prøve.



Så fik I også lidt billeder af solskinnet. Vi har bare været ude hver dag efter børnehave indtil spisetid. Og stornydt det. Jeg håber, at I derude også har haft tid til det lidt. Ungerne er så glade og leger. Jonathan ville selvfølgelig også gerne være med på billederne. Se lige hvor søde de er. Nanna forguder sin storebror og elsker, når han vil hende.



Heldigvis er det gengældt. Søskendekærlighed er det bedste :-).

I kan godt glæde jer til de kommende indlæg, for jeg har så småt modtaget forskellige ønsker fra dette indlæg. Deres pakker bliver klargjort til afsendelse i dag og sendt i morgen. Jeg er meget tilfreds med mine sager, så det håber jeg også, at de bliver. Det er en fantastisk måde at få nye ting til sit hjem på - ting man ikke selv kan kreere. Jeg er så glad for, at Line viste mig ideen.

Nu vil jeg færdiggøre Nannas kjole til på søndag. Hun skal jo selvfølgelig have ny kjole, når der er stor familiefest :-).

Skøn Store Bededag til jer alle.
Og husk at deltage i min give-away, hvis du ikke allerede har været der :-).

lørdag den 31. marts 2012

Lynlås - I did it!!

Yes, jeg klarede den. Helt selv fik jeg sat en lynlås i. Det gik faktisk ret godt og nemt. Den skulle lige af en enkelt gang, men så gik det fint. Det er ikke mega nemt, men heller ikke umuligt.
Jeg er ret vild med den finish, tøjet får, når der er en lynlås i. Så jeg bøvler gerne lidt med det igen, og til sidst skal jeg nok kunne ordne det på nul komma fem ;-).

Nu kommer der lige lidt billedspam. Jonathan stod nemlig model her og jeg synes, at han var så sød. Han er ikke meget for det, men for 5 min går det lige. Lidt sjovt kan jeg nu se, at han synes det er. Dreje rundt og danse omkring. Men det vil han nok aldrig indrømme. Utrolig så bevidst han er om det. Jeg husker da, at min storebror ind i mellem var klædt ud som pige, da vi var små. Det var jo bare sjovt at prøve. Men måske var han også kun i tøjet i 5 min. Det husker jeg faktisk ikke rigtig noget om.











Modellen er fra Ottobre 3/2011. Så fin med de pufærmer og lynlåsen. Og det der 50´er snit er altså bare et hit! Alt med vidde er så skønt til de små :-).

lørdag den 17. marts 2012

Rød 50´er kjole

Kjolen her blev faktisk syet til jul ned til Spirrevippen. Jeg er bare helt vild med det stof. En smuk harmoni af prikker, blomster og farver som komplimenterer hinanden. Så bliver det ikke bedre.


Se selv - gul, rød og blå. Det ser da knald godt ud!


De mærkater jeg sætter i Vaga Vong tøjet er altid forskellige. Jeg klipper et eller andet ud og klistrer på en mærkat og skriver lidt på for- og bagside. Jeg ville nu gerne have nogle mere prof-agtige mærkater. Men da dette var noget af det første, jeg solgte, synes jeg også, at jeg lige skulle se tiden an. Måske solgte jeg ingenting, måske var det slet ikke mig at have tøj hængende i en butik osv. Jeg er egentlig stadig i syvsind, når jeg tænker på det sidste. Men Diana, som er indehaver af Spirrevipppen, er fuldstændig tilfreds uanset hvor meget jeg laver derned til. Og hvis der ingenting er for en tid, gør det heller ikke spor. Så på den måde er der intet pres - og jeg synes da, at det er sjovt. Og det skal jeg blive ved med, det skal ikke være en sur pligt.




Smukke små knapper i den helt rigtige farve. De er købt i den lokale stofbutik, så der var jeg heldig.

Hav en dejlig lørdag :-)


onsdag den 29. februar 2012

Kjole i 50´er stil

Jeg elsker bare 50´er kjoler. Åh, de er så fine!! Nanna har et par stykker, men jeg har syet nogle, som ikke er til hende. Som er sat til salg her på ts. De er bare så søde, men også et større arbejde at lave. I hvert fald for mig, som ikke har syet så længe.




Den er syet i et dynebetræk, som jeg er helt vild med. Jeg brugte næsten det hele, da kanten var med større æbler og gik den anden vej. Men det har været det værd, for jeg er helt vild med denne kjole. Med rødt tittebånd, røde knapper i ryggen og rød/hvid ternet kantbånd ved ærmegab. Jeg tror næsten, at Nanna skal beholde den og danse rundt i den sommer. Hun elsker alt med vidde - og er der noget denne model har, så er det da det :-).


Dette billede er taget her, som er vores lokale børnetøjsbutik. Spirrevippen. De har så meget skønt og lækkert dernede, og jeg er meget stolt over, at de også har mit tøj hængende dernede. Jeg kalder tøjet Vaga Vong. 
Det var svært at finde på et navn til tøjet, men jeg var ikke i tvivl, da jeg kom i tanke om, hvad min mands lillebror kaldte champignoner, da han var lille. Ja, nemlig: Vaga Vong. Total kært, og så har jeg altid elsket, når der er en baggrund for et navn. Så betyder det lige som mere, i hvert fald for mig. Derfor var det også oplagt for mig, at det skulle være navnet på denne blog. Mit univers.
I får lige et par billeder ekstra af prinsessen i den skønne kjole, som er syet efter et Simplicity mønster, nr. 3531.


Den grønne og røde farve er så fin til Nannas mørke hår. Farver med spræl er lige hende! Eller det klæder hende - hun er egentlig mest til kjoler som disse mht farvevalg.


Og er den  dukkevogn ikke kær? De har bare så meget fint i den butik!