søndag den 30. september 2012

Over and out

Tak for alle jeres kommentarer på mit alt for barske indlæg tidligere i dag. Det er sådanne nogle indlæg, som er svære at skrive noget til. At I gør det alligevel, det siger meget. Tak.

I dag har været en lang dag. Med mange tanker omkring familien som mistede deres datter. Thomas har været på job, så jeg har været selv med børnene. Jeg har mandet mig op. For jeg skal da sørge for at nyde hvert eneste minut med dem - de minutter kommer aldrig tilbage. Men mit humør har været trykket, og jeg har et par (en del!) gange valgt de nemme løsninger for at få ro. Computer, Iphone, TV - I kender dem. Så kommer den dårlige samvittighed selvfølgelig skyllende ind over mig. Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen lige nu? Jeg har jo mine børn lige her og lige nu. Så lav dog noget med dem!

Inderst inde ved jeg godt, at det kan jeg ikke altid. Nogle dage er det faktisk bedre at vælge de her løsninger - en del, for ellers ender jeg ud i noget, jeg ikke kan bunde i. Får arrangeret så meget at jeg ikke kan overskue det og ender med at blive endnu mere træt og endda skælde mine dejlige børn ud; mere end jeg burde. Kig dig selv i spejlet, hvad er det du ser? Kom og mød dig selv, er det sådan du vil være? Tekst af Rasmus Seebach, "Under samme sol". Nej, for fanden det er det ikke. Så vil jeg hellere kende mine begrænsninger og vælge de lette løsninger, de dage hvor jeg kan mærke, at jeg ikke er i stand til andet.

At være mor er altså ikke let. Jeg synes, at det er hårdt arbejde ind i mellem. For hvor elsker jeg mine børn højt, og hvor vil jeg dem bare det aller bedste. For at give dem det må jeg så ind i mellem gå på kompromis med mine egne forestillinger om, hvad en god mor er og gør. Og lade den dårlige samvittighed ligge. Eller måske ikke lade den ligge for i virkeligheden er det jo den, der får mig på disse tanker. Som letter mig igen. Så jeg mærker, at jeg er god nok som mor. Selvom dagen i dag har været lang og præget af sorte skyer.

Da børnene blev puttet kl 20.30, trængte jeg til ro for mine tanker. Symaskinen er den bedste medicin for mig. Det har jeg brugt den rigtig meget til. At slippe for at tænke. Lidt dårlige billeder af projektet her i aftenbelysningen. Jeg er meget spændt på, om det bliver godt. Det håber jeg, for det er en gave til Nanna. Tror ikke, at I kan se, hvad det er? Måske - gæt er velkomne. Men I får det altså ikke at vide, og der går længe, før jeg skriver herinde igen. Næste uge skal jeg og ungerne på visit hos både bedsteforældre og onkler mm, da faderen skal på job med overnatninger hele ugen.

Så over and out herfra et lille stykke tid.





lørdag den 29. september 2012

Om lidt blir her stille

I går lige efter mit indlæg kom der en mail i min indbakke. Om en lille pige. Om en pige som jeg ofte har tænkt på. En pige som jeg har fulgt siden november 2010, hvor jeg mødte hende for første gang på H2. Hun har kæmpet og kæmpet og kæmpet. Men hun klarede den ikke... Kampen mod kræften.

Siden i går har jeg sendt hende og hendes familie tusindvis af tanker. Jeg har tænkt på alle de gange, jeg har spillet Uno med hende i legestuen. Set hende tegne en fin tegning til dem der hjemme. Hun var stort set altid på H2, næsten aldrig hjemme. Jonathan blev syg kort før hende, i oktober. Så vi har kendt hende fra den dag, hun kom på afdelingen.

Og som hun aldrig kom fra i live. Ingen fortjener den kamp. Ingen. Hun skulle have gået i skole og SFO. Leget med sine veninder. Nu. Lige nu. Hun skulle have sejret. For hvert eneste bogstav her løber en lille tåre. Det gør alt for ondt at skrive. Det gør alt for ondt at mindes. Det snører sig sammen indeni.

Hvad skal vi med det her? Hvorfor skal en pige ligge på H2 og kæmpe i så lang tid uden at klare det? Der findes ingen svar på dette, det ved jeg godt. Det er bare så meningsløst.

Lige nu leger mine børn. Hygger sig med lego og dukker. Ser Disney sjov. Jeg føler mig så priviligeret og heldig - men en anden mor sidder lige nu tilbage uden sin datter. Hun og hendes familie har lige mistet. Jeg er sikker på, at de har håbet og troet. Holdt modet oppe. Troet på et mirakel. "Mit barn kan da ikke dø..."  Jeg tror, at alle forældre tænker og er sikre på, at  hvis deres barn stopper med at trække vejret, så gør man det også selv. At skulle fortsætte uden sit barn er simpelthen en umulighed. Og her sidder jeg og er så pokkers heldig, at det driver ned af væggene. Det er svært at rumme det her. Det sætter i den grad mit liv og vores held i perspektiv - vi er her alle sammen.

Jeg ønsker for alt i verden, at alle børn skal have lov at leve deres liv. Uden kræft, uden alvorlige sygdomme.

Jeg vil græde, elske og kramme hele dagen i dag. Til ære for hende <3

Om lidt blir her stille

fredag den 28. september 2012

Se min vindueskarm

Det har vist før kørt i blogland, men på daværende tidspunkt skulle jeg ikke nyde noget af at vise min vindueskarm frem. Vi flyttede ind her for et år siden, og jeg har haft store kriser over min stue generelt. Så jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ville starte i køkkenet med at finde ud af, hvad jeg ville med rummet. Det rum er jeg ret glad for, og det er da også der, de fleste blogbilleder knipses.

Men efterhånden som køkkenet tager form og bliver mere og mere mig, begynder stuen nu at skulle sanses. Gøres ekstra hyggelig og dejlig. I dag har jeg købt lidt nyt samt modtaget fine sager fra Nordhjem, og det ser bare så skønt ud der. Så det må I gerne se ;-). Billeder følger.

Jeg har flere planer derinde med billedvæg, små hylder der skal op samt nogle retro skønheder, som I nok skal få at se, når de er kommet op. Måske er det bare mig, men jeg vil bare gerne have, at de billeder, som er på min blog, viser de bedste sider af vores hjem. I hvert fald oftest. Jeg ved godt, at det er noget pjat, for vi har alle områder i vores hjem, der bare fungerer bedre end andre. Og for filan da, der er jo ingen, der rynker på næsen, hvis det hele ikke lige spiller 100%. Personligt elsker jeg processer, og jeg synes faktisk også, at det er rigtig fedt at se det hos jer andre. Før og efter. Eller undervejs.


Det må jeg blive bedre til. Især at tage før og efter billeder til samme indlæg. Det er altså ret fedt, synes jeg :-).

Nu til billederne fra min fredag - og af min vindueskarm i stuen


Nanna sysler i stuen, inden hun skal i børnehave. 


Jonathan slænger sig i sofaen i mine to lækre retro vattæpper. Jeg elsker især det grønne/blå.


Krymmel til eftermiddagskaffens kage


Og nu min vindueskarm! Faktisk bærer den jo ikke præg af at være færdig, da jeg har rammer til billedvæggen stående der. Måske I kan spotte de nye sager?


Paddehatten forrest er fra House Doctor og købt ved Nordhjem. Jeg synes, at de er meget søde. Skønneste farver og form. 


Men denne Kaj Boyesen elefant er dagens store køb. Jeg har ønsket mig den længe, men den er jo bare hundedyr (eller elefantastisk dyr ;-)). I dag kom jeg forbi Imerco, og sørme om de ikke havde 20%. Så var den nede på 800 kr. I min pung havde jeg også et tilgodebevis fra min fødselsdag på 500 kr, og så var det jo pludselig kun 300 kr. Nøj, hvor var jeg glad, da jeg gik hjem med den i indkøbsnettet! Endelig min!


Bagfra er den mindst lige så cute. En rigtig lækkerbisken som jeg kommer til at elske, nej allerede elsker højt.


Lidt aktivitet på sybordet (som også står i stuen). 


Og sikke en fredag - tænk manden købte blomster med hjem til mig i dag. Heldige mig <3

Og lige nu nyder jeg min vindueskarm med levende lys, the, bom og Vild med dans i flimmeren.

Rigtig god weekend til jer alle.

onsdag den 26. september 2012

Tvivlsomt held

Eller nej - jeg er heldig! For jeg er faktisk meget glad for mit fund. Men jeg er bare så meget i tvivl om, hvor jeg skal placere dem. Hvad der fungerer bedst. Så nu kan I lige få lov at vurdere det. Måske jeg lytter til jer - måske ikke.

Men først lige de lopper jeg fandt sammen med min mor den anden dag.

Spillet "Mix max" i retro udgave. Jonathan og jeg har forsøgt at spille det på OUH flere gange, men da reglerne ikke var der, forsøgte vi os bare frem. Knapt så sjovt faktisk. Da jeg så det på genbrug, spurgte jeg min mor, om hun kunne reglerne. Ja da, det kunne hun. Så det røg med hjem, og her lærer hun Jonathan det. Spillet er rigtig sjovt, hvis man kan reglerne ;-)!

Nanna fik puslespil med eventyr. Det eventyr yderst til højre - er der nogen, der ved, hvad det er for et?

Spillenørder! 

Og nu til mit dilemma. Jeg fandt den skønneste og smukkeste babushka dukke med i alt 6 dukker. Den største er kæmpe stor, ca 35 cm. Simpelthen så smuk. Og noget af et fund. Jeg har aldrig set sådan en stå på genbrug før i hvert fald.
Man kan læse masser om de særlige russiske dukker her. Og pyha de er faktisk dyre, hvis man vil have sådan en stor en, som jeg fandt. Heldige mig!

Nu til det første forslag - skal jeg have den store stående på min grønne hylde i køkkenet og så placere de andre sådan rundt omkring?



Fx de tre små her på spejlet i gangen.


Eller det andet forslag - skal de stå samlet, så man kan se dem alle på rad og række? De er jo noget særligt, og et eller andet sted er det måske synd at skille dem ad. Her står de så alle i stuen. Dette er vinklen fra vores køkken.


Og dette er så når man står midt i stuen.

Jeg er virkelig i tvivl. Et er sikkert - de skal have en god spot. For de er bare så unikke og fine. Jeg har lige taget lidt close-ups, så I rigtigt kan se dem.





Nogen derude som har en mening?

Beklager at billederne er lidt trælse i farverne, men det danske vejr vil ligesom ikke rigtigt samarbejde.

søndag den 23. september 2012

Bare til mig

For jeg har nemlig købt et nyt ur, et armbåndsur. Jeg var engang sådan en, som aldrig gik nogen steder uden et ur på armen. Så blev jeg træt af det og brugte som mange andre bare min mobiltlf, som man  altid har med sig. Det gør jeg i princippet stadig, men af praktiske grunde kan jeg ikke bare altid tage tlf op af lommen mere.

Jeg er nemlig startet lidt på job. Kun om mandagen for der har manden så fri. Vi har så delt den tabte arbejdsfortjeneste, som vi får til at kunne passe Jonathan hjemme. Jeg har 16% på job, mens han har de 84%. Alt i alt en ok løsning, men også svært kun at være med så lidt, når nu man savner dit job så utrolig meget. Nu har Jonathan haft rigtig mange dage med bivirkninger, og derfor er det fint for mig, at jeg ikke er mere afsted. Jeg kan slet ikke have det, når jeg skal sige farvel til ham, når han har det elendigt. Nok fordi jeg har stået ham bi så godt, jeg kunne 24-7 i over 2 år nu. Thomas har selvfølgelig også været der alt det han kunne, men han har også et job at passe, hvilket selvsagt giver sine begrænsninger.

Nå, men altså - mig afsted på job som folkeskolelærer hver mandag. Det går bare ikke at flashe sin mobil foran snuden på børnene hele tiden, hvis man spørger mig. Selvfølgelig kan der være tidspunkter, hvor de faktisk skal bruge deres, og så må jeg også. Men ellers gør jeg ikke i det. Et ur på armen, det er vejen frem.

Og hvilket ur! Åh ja, jeg er glad for det. I får i første omgang kun et internetfoto af det, da jeg ikke har fået remmen tilpasset endnu. Det er mit det lille.
Billedet er lånt her
Jeg er vild med det - total solgt. Håber bare ikke at jeg får alt for meget lyst til chokolade (som nu!!), hver gang jeg skal se, hvad klokken er.

Uret er et Skagen ur, og kollektionen her hedder "Griller".

Så nu er det på med uret og få vænnet mit håndled til ur igen - ingen undskyldninger.

Og altså, nu er klokken mange, og jeg skal tidligt op og i skole i morgen. Slut herfra for i dag ;-)

lørdag den 22. september 2012

Det den dejligste

morgen i 100 år - og jeg lever!

Den sang startede min dag med. Og jeg fik lyst til at sy sådan en lille sky, som Rakel viste frem frem den anden dag. Hermed gjort :-).








Nyt fad fra genbrug med oldemor tomater :-)


Jonathans yndlingsfigur tegnet af ham selv :-)

Nyt fra Ikea. Perfekt til tegnesager i køkkenet.

Og endnu en sky ligger klar til øjne mm. Bare i større udgave.

Rigtig god lørdag derude :-)

torsdag den 20. september 2012

Et hurtigt tip!

Jeg fik lige en mail fra Nordhjem. Jeg kan vist godt afsløre, at det er et sted, som jeg rigtig glad for at shoppe. Ind i mellem kan man bare finde de skønneste sager til en helt utrolig god pris. De har også mange varer, som ikke er nedsat, men som bare er über nice!

Og nu til tippet:
Lampe - Workshop - Hvid m/blå stofledn. - Ø18 cm

Sådan en skøn lampe til den nette sum af 175 kr (sat ned fra 600). Fås også i sort. Og med gul, grøn, blå eller rød ledning.
Du kommer direkte til lamperne her :-). 

Men pas på, jeg kom til at købe to af dem plus lidt ekstra pynt.

Ugler

I går var en hård dag for Jonathan. Derfor mit indlæg om at huske de gode dage. Han var bare så skidt hele dagen. Havde en opkastpose ved sin side, rystede som et espeløv og havde mavesmerter. Oven i det en grim omgang hoste. Puha!

I dag er det heldigvis bedre. Ingen kemobivirkninger i voldsom grad, men stadig rigtig meget hoste. Nu med snot. Så vi pudser næse og drikker varm kakao. Klipper og klistrer, tegner og leger med lego. Ser tegnefilm på youtube. Nanna er i børnehave, da hun havde en legeaftale med en veninde efter børnehave. Så hun glædede sig bare til, at hun skulle afsted. Helt fint, for hun skal stadig have en hverdag med børnehave osv, selvom storebror er syg.

Lidt billeder af ugleklipperi og en hyggelig stund ved spisebordet.
Desværre kan jeg simpelthen ikke huske, hvor jeg har fundet den ugle henne. Et sted på nettet, lige til at printe ud, klippe og lime sammen. Nogen som kan hjælpe? Med hjælp fra Kirsten ved jeg nu, at uglen kommer fra denne hjemmeside. Tak :-).

Den ene er klippet ud af Jonathan - og jeg kan faktisk ikke se hvilken. Godt gået af en på 6.





En ny vase flyttede ind i går. Jeg så den ved hende her og var forelsket med det samme. Den er fra House Doctor og koster ca 85 kr. Synes at den er lidt af et fund til den pris. Fås stadig fx her (det billigste sted fragten taget i betragtning).

God dag til jer alle :-)

onsdag den 19. september 2012

Jeg husker

...de gode dage.





Mine dejlige børn kan altid få mig til at smile. Selv på en gråvejrsdag.