Viser opslag med etiketten mærketøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mærketøj. Vis alle opslag

tirsdag den 8. maj 2012

Konfimation

Søndag gik med konfirmation. Det var en flot dag med smil og glæde, og min søsters datter strålede og nød det. Så hermed lidt billeder af dagen - og som lovet af Nannas nye kjole.





Mine søskende og jeg (med påhæng) gav hende penge. Det var næsten det eneste, hun ønskede sig. Det store ønske er en Iphone, så jeg synes, at denne sparegris passede perfekt til formålet. Det er fra Tigeren. Ungerne synes, det var fedt at få lov at fylde den med mønter :-).


Efter kirken er det vist blevet mere og mere almindeligt at blive hentet i en fin bil. For meget? Tja, vi jokede med, at det ville have været mega cool med en luftballon. Det var der dog ingen, som blev fragtet afsted i ;-).


Pigen i den pink kjole er den mindste af min søsters piger. Hun skulle lige trøste Nannas baby.



Den smukke konfirmand. Hun var så fin i sin hvide kjole. Desværre er der vin foran hende på alle billederne, men vi var jo også til fest!



Festen blev holdt på et fritidscenter, så der var et stort område for børnene at lege på. Perfekt for os forældre at de havde et sted at boltre sig. Nanna nød det i hvert fald.
Hun havde fået nyt fra top til tå. Kjolen er hjemmesyet, og mønsteret er det samme som denne. Skoene er fra SeeKaiRun og total skønne. Strømpebukserne er fra MiniATure, og den skønne cardigan er fra Mini Nümph. Det hele kan købes her. Nanna var meget stolt af sit nye tøj, og det er bare så dejligt, at hun gider gå i mit hjemmelavede. Og nu skal vi også til navngivningsfest i denne måned (bare på mandens side), så derfor kunne hun godt blive forkælet med lækkert tilbehør.



Nanna sad ved børnebordet. Det gik så fint, selvom hun havde sine betænkeligheder ved ikke at sidde ved siden af mig. Her sidder hun selv og nyder, at man må få al den sodavand, man overhovedet gider. Jeg husker, at det var det fedeste. Især cocio kunne jeg bælle i stride strømme. Mad fik man så heller ikke det store af - det havde man ikke ro til.


Til sidst lige et billede af den mindste af min søsters børn. Her er han træt efter kirken, og klokken var langt over middagslur. Men han er bare så bedårende.

En skøn dag!

torsdag den 1. marts 2012

Krymmel

Jeg har for første gang bestilt tøj ved dette mærke. Krymmel. Altså bare navnet får mit hjerte til at slå et ekstra slag. Så skønt og hyggeligt.
Det var til et homeparty, så man kunne mærke kvaliteten inden. Super hyggeligt og jeg fik da også bestilt lidt. Kun lidt for når jeg ikke kender mærket, skal det lige testes først.
Indtil nu er jeg ikke skuffet!
Jonathan fik denne cardigan.


Og den er bare fuldstændig fantastisk til ham. Blå klar farve med lidt røde detaljer! I like! Heldigvis er han også selv rigtig glad for den.


Han kan slet ikke klare noget, der stikker. Denne kvalitet er halv bomuld og halv merino, men meget blød og lækker. Slet ikke stik-agtig, så den skal nok komme i brug.



Han er en rigtig lækkerbisken i den, synes jeg.


Her er lidt billeder fra kataloget. De har en del strik, og det er simpelthen så fint.


Hvis du vil holde et homeparty, kan du gå ind her. Men man kan også bestille sagerne på nettet her. Jeg ønsker dog lidt mere gang i farverne næste år, men mine unger er også bedst i farver med knald på.

Dog forelskede jeg mig voldsomt i de lysegule shorts her. Jeg måtte have dem til Nanna! De er dog i restordre, så I må nøjes med et katalog billede af dem.


Det er svært at se, hvor fine de er på billedet, men pasformen kan du se på de her blå på deres hjemmeside. Virkelig lækre og det der frotté! Det er så retro på den rigtig gode måde!

Deres nye kollektion kan købes fra i dag på nettet :-).

tirsdag den 21. februar 2012

Barselsgaver

En lille niece kom til verden på valentinsdag. Så der skulle selvfølgelig laves lidt til hende. En elefant, 3 perlepladesager som børnene lavede, og en gave købt i den lokale børnetøjsbutik Spirrevippen.


En Hollys body med lilla kløvere. Jeg har altid elsket disse kløvere til små børn, og virkelig voldbrugt dem. Jagt på ts har jeg praktiseret, især efter Hollys valgte at lave kæmpe kløvere og ikke de sædvanlige kløvere på hvid. Men de er bare geniale under alt muligt, så jeg ville selv elske at få sådan en body.
Billedet er lånt ved Hoppeloppe.dk
I dag skal vi have pandekager, og jeg kan varmt anbefale Camille Plums opskrift. Den bliver bedst ved dejen piskes sammen om formiddagen og så står på køl mindst 3 timer før brug.