4 x lækkerhed

Det er, hvad der nu hænger i min stue. Hvis I spørger mig i hvert fald. For som jeg skrev om her, gav min efterlysning pote. I går var der lige en smule sol, så jeg knipsede fluks nogle billeder.

Så kan I også få lov at se lidt mere af min stue og min sy-plads.

 Der sidder jeg så og sysler, hvis jeg da ikke sidder i køkkenet, som elsker at befinde mig i. Men nu, hvor jeg kan sætte mig lige ved siden af de fire smuksakker, kan det da godt være, at jeg kommer til at sætte mig her lidt oftere. Københavner-skabet var en investering, da vi flyttede fra lejlighed til hus. Den er nemlig købt for 600 kr, hvilket jeg måske nok synes var ret pebret. Men den var så malet og ordnet, så egentlig er det vel ok. Uanset er jeg rigtig glad for det. Også her til mine sy-sager. Jeg har overvejet glaslåger i, men jeg synes, at det er så rart, at der er fri adgang til det hele, når jeg er i gang. Så tror ikke jeg putter det på.
Mit sybord har en dejlig historie. Bordpladen er nemlig fra et kirsebærtræ i min mormor og morfars have. Da de fældede det for mange år siden, lavede min morfar en bordplade ud af det til benene fra et bord, min mormor havde med sig fra hendes barndomshjem. Min morfar var tømrer. Jeg er så glad for det bord, og jeg nyder at tænke på, at det hele bare har en lang historie, som er tæt forbundet med mig.

 De er meget smukke og lette. Helt perfekte når man er til pasteller, som jeg er. Da jeg efterlyste dem, havde jeg haft dem i kikkerten længe. Uden held - de var bare ikke til at opdrive. Min efterlysning gav nu ret hutigt resultater, for søde Laila skrev en mail til mig. Hun havde mønsteret liggende på vinter og forår. Dem ville hun gerne sende mig. Altså blogland viste sig igen fra den hjertevarme side. Så skønt!
Det var et større arbejde for hende, da der ikke er farvekoder på garnet skrevet på mønstrene. Så hun sad og kiggede på billeder på nettet for at finde de helt rigtige nuancer. Så flot af hende - og jeg blev også meget glad, da det kom med posten. Jeg valgte dog at skifte lidt ud på farverne. Når nu jeg kunne bestemme dem selv, behøvede de jo ikke ligne de originale 100%. Så jeg tog ned til Maren, ja igen min hjælper inden for håndarbejdernes verden, og hun hjalp mig med at finde frem til nogle fine farver. Nogle af dem er dog dem Laila sendte med, men på billederne nedenfor kan I se, at der er en del ændringer.

 Og ja, en ændring som ikke skulle være sket - den blev alt alt for lille. Halv størrelse af originalen faktisk. Arhmen altså - jeg anede ikke, at man skulle brodere over to tråde. Jeg har heller ikke broderet siden 4. kl., og der var det på sådan noget stof, hvor firkanterne var gode store, og man ikke kunne tage fejl. Frustreret (og næææsten færdig med projektet vinterbroderi) tog jeg ned til Maren. Hvad var der dog galt...? På det tidspunkt havde jeg ikke haft en original i hænderne, så anede ikke, at den var så meget for lille.
Stakkels Maren blev så led ved det. Hun troede jo godt, at jeg vidste, hvordan man gjorde. Det troede jeg da også selv. Øv mand hvor var jeg også bare træt af det, men det var jo ikke Marens skyld. Jeg havde brugt så mange timer på det. Talt op og gjort ved. Det er et langt større arbejde, end jeg havde forventet. Og nu var den første bare lige til at kassere. Jeg kunne starte helt forfra. For selvom den lille er blevet fin og sød, så er den bare for lille at hænge op på min væg (eller der hvor jeg ville have dem). Så det gik bare ikke.

Lille bitte fugl og stor fugl. Ja, den var helt gal med mig!
Jeg lagde projektet til side en uges tid, for jeg skulle på det tidspunkt snart holde min 30 års fødselsdag. Dagen før festen skrev en pige fra Kolding til mig. Hun havde fundet dem på sin ferie i Ebeltoft og tænkt på mig, da hun havde set min efterlysning på bloggen. Iiihhhh, jubiiii. Jo tak, kom gerne. Så hun kom dagen efter festen med dem. Så fine så fine. Sikken fornøjelse!
De var dog ikke i den pæneste ramme, så dem tog jeg af og fik sat nye på. De andre var helt mørke og ramponeret. De er blevet så fine sådan her. Elsker dem! Men det er også derfor, at I først ser dem nu, for jeg har jo haft dem længe. Men det tog tid med rammerne, og så tog det også lidt tid, før de kom op at hænge, efter de kom her hjem. Manden skulle lige have efterårsferie ;-).
Så min mor har fået det lille fejl-broderi. Hun er helt vild med det, og det er da faktisk også blevet ret sødt. Dejligt med en mor som sætter pris på sådan nogle hjemmegjorte fejl-sager ;-).

 Skønheder - intet mindre! Jeg regner med, at jeg viser jer resten af vores stue snart. Der er også kommet billeder op i den anden ende. Så dejligt :-).
Og ligesom med broderierne, københavnerskabet og især mit sy-bord har alt en historie. Det synes jeg er så dejligt og fantastisk. Jeg elsker at vide noget om det, jeg har i mit hjem. Jeg kan ikke vide alt, især ikke når jeg finde ret meget på genbrug og loppemarkeder, men jeg har en idé om, at jeg vil fortælle jer, om de forskellige ting, jeg har i min stue, hvis jeg kender historien bag. Måske er der andre derude, som har det ligesom jeg og gerne vil læse om det :-).

God weekend :-)

E.n.d.e.l.i.g.

De fleste herinde husker dette indlæg, hvor jeg efterlyste 4 skønne broderier. Årstiderne - meget smukke og lette og fine.

De er på vej op på vores væg i stuen - eller de hænger der faktisk nu. Men det må I vente lidt med at se rigtigt. Vores stue får mange nye sager op på væggene i disse dage - jeg elsker det.

Mit hjørne i stuen. Og børnenes da deres legesager bor i skabet. Men kan I fornemme, hvor smukt det bliver?

Der kommer et fint indlæg om broderierne og deres vej op på min væg. Uden blogland var det aldrig lykkedes mig at få fingrene i dem - åh hvor er det bare skønt at være her!