Viser opslag med etiketten venskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venskab. Vis alle opslag

søndag den 1. april 2012

En meget sød tanke

Jeg har bare de bedste mennesker omkring mig! Efter det ret trælse sygehusophold bippede der en skøn sms ind.
Hej søde. Jeg har lige en "gave" til dig. Hvornår kan jeg kigge om med den? Knus

Kom bare - gaver er jo skønne at få! Og se bare nedenfor hvilke lækre sager hun kom med!
3 stk fine betræk. Et lille pudebetræk med de søde kattekilling, en Södahl dug med forgemmigej på grå baggrund og sidst, men ikke mindst et betræk med de meget søde bamser. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad de hedder - men måske du kan? Jeg husker, at jeg havde en som barn, der kunne putte fingeren i munden :-).
Og så lige en fin buket påskeliljer med ordene: Jeg synes, at du havde brug for det. Tak er kun et fattigt ord, for hvor varmer det ufattelig meget.
At hun havde haft mig i tankerne på sin loppemarkedstur, at hun tænkte på, at blomster helt sikkert ville gøre mig ekstra glad - at hun tænkte på mig. Det er så skønt at have sådanne mennesker i sit liv. 
Mennesker med søde tanker :-). 
Hver dag siden da har jeg tænkt på det, især når jeg fik øje på de smukke blomster i mit vindue.
Så jeg måtte lige dele det med jer. Og så er det jo også 3 stk super lækkert stof!


torsdag den 29. marts 2012

Når to tøser bliver veninder

Faktisk er det ret utroligt. Min veninde og jeg fandt hinanden i gymnasiet. Det blev til samme klasse, samme sidekammerat i stort set alle timer i 3 år. Vi gik på VG (Varde Gym), og vi delte alt. Hvad vi ikke har snakket om, fnist af og danset til. Det er ikke småting. Det var den samme veninde, som jeg rejste med lidt tid efter gym. Uanset hvor jeg har stået i mit liv, har hun altid været der for mig - og jeg håber, at jeg har været der på samme måde for hende. For der er sket meget gennem de her 14 år.
Kærester, adresser, uddannelser, graviditeter, børn, sygdom - og vi bliver ældre. Men på en eller anden måde er det lykkedes os at have fat i hinanden. Også selv om vi måske har været langt fra hinanden i vores liv i perioder. Det er et venskab, som jeg altid vil værne om. Med ærlighed, kærlighed og hyggelige stunder. Dem skal man samle på, hvis du spørger mig.
Men tilbage til det utrolige som jeg kom helt fra.
Min datter og hendes datter er nemlig også bare blevet helt fantastisk gode veninder. Vi mærker dem stort set ikke, når de er sammen. De leger så fint. Nanna er jo lillesøster her hjemme, og veninden er lige blevet storesøster. Det er faktisk smart, for det er tydeligt at mærke, at Nanna er vant til at blive bestemt lidt over. Så det finder hun sig fint i. Hun kan heldigvis sagtens stadig sige fra, men jeg tror godt, at hun kan lide, når andre tager lidt styring på legen. Især når det er en leg, hun godt gider - som far, mor og børn eller dukkehus.
Men nej, hvor er det bare dejligt. Veninden og jeg storhygger, imens de leger. Det er jo nærmest en drøm, der går i opfyldelse, når ens veninde har en datter, som klikker fantastisk med ens egen datter :-).

Nanna skulle have en ny nederdel den anden dag. Og da hun så spurgte, om jeg ikke kunne lave en til veninden her; ja så kunne jeg da ikke sige nej. Nanna valgte stoffer til både skørtet og sløjferne.
Det kom hun helt fint fra :-).
Veninden fik den med den gule sløjfe.
Og Nanna snuppede den med lilla sløjfe.

Jeg fik desværre ikke taget billeder af dem på, men det er så nem en nederdel. 2 rektangler syes sammen, elastik foroven og så detaljer som man nu lyster. Skøn til børnehavebrug og i haven med bare ben til sommer. 

I dag har jeg været på genbrug, og jeg fandt flere sager, som jeg er helt vildt begejstret for. Jeg viser jer det hele i løbet af weekenden :-).