Viser opslag med etiketten Kähler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kähler. Vis alle opslag

torsdag den 19. december 2013

Hylde nr 3

Sidste hylde er jeg godt tilfreds med. Her er der lidt levende lys og lidt julehyggenips.


Sølvjuletræ fra Tiger // pigen er et loppefund // Kähler lyshuse // vase fra Søstrene Grene

torsdag den 24. oktober 2013

Køkkenhygge

Bænken i mit køkken fungerer så fint.

Ungerne leger ved den og på den. Vi smider en stak af der, når det skal gå lidt tjept. Og så hygger den altså bare.

Så en dag skal der en ny til. En rigtig køkkenbænk. Til sommer skal denne her nemlig ud i haven under æbletræerne.

Bag bænken i vindueskarmen har jeg lavet lidt efterårshygge. En ny stage (ja endnu en gang Kähler) er flyttet ind. Den er så fin i farven. Den tilhører den nye serie Candelina og hedder Candelina stage kugle.

Blomsten er fra min mormor. Hun har lavet stiklinger af den så længe jeg kan huske, og nu bor der en hos mig. Den er så fin, og jeg vil så gerne, at den skal overleve i mange år, så jeg nusser om den, det bedste jeg har lært. Grønne fingre har jeg bare ikke, så nu må vi se! Til de blomsterinteresserede, men med manglende kendskab til sorter (som jeg selv!), er dette en pelargonie.





tirsdag den 22. oktober 2013

Grøn og blå og lige lidt lyserød

Måske tendensen siger hvidt i hvidt og med lidt mere hvidt.

Indrømmet - jeg elsker også hvidt. Men jeg kan simpelthen ikke gennemføre det. For farver gør mig altså glad. Drømmen er dog et hvidt gulv og så farvespil med møbler og nips. Pengepungen er ikke til sådanne udskejelser lige pt, og manden er slet ikke med på ideen. Lyst trægulv ender det nok med. Det har vi i køkkenet, og jeg er faktisk også glad for det.

Tilbage til stuen. Jeg har haft en del kommoder igennem derinde det sidste halve år. I har ikke set dem alle, beklager. Men jeg har bare ikke helt kunnet forene mig med dem.

Den vi har nu, tror jeg er en keeper. Jeg har fået den malet i den skønneste grønne farve og placeret fine nips ting derpå i smukke nuancer. Jeg synes rigtig godt om det!

En Kähler vase, en lille porcelænspige samt fadet er fundet på loppemarked, lysestagen er fra Søstrene Grene, blomstervasen er fra svigermor og ved siden af står min Eslau krukke (se nedenfor).

Det er så fint og hyggeligt. Jeg er vild med farverne sammen - den lille pige som samler det hele. Perfekt.


Men jeg er så meget i tvivl om, hvad jeg skal have op på væggen bagved. Skal det være et stort print? Eller en billedvæg....? Kom meget gerne med bud, hvis du har set noget, som kunne passe hertil - for der er et lidt for stort stykke med bart bagved!


mandag den 21. oktober 2013

Grantræer

Mine grantræer fra Kähler har haft plads oven på det grøngule skab i stuen de sidste par måneder.

Jeg synes virkelig godt om de træer sammen med den lille Lucie Kaas fugl. Jeg overvejer seriøst om jeg skal bestille 4 mere sammen med Boligliv til en ret skarp pris. Tippet er hermed givet videre ;-). Klik her!



torsdag den 31. januar 2013

Gotta love it

De her stager er simpelthen så smukke - jeg er dybt forelsket og kan kun anbefale jer at få fingrene i dem. Personligt er jeg mest til de grå. De er ikke helt så julede, og så passer de godt ind i de lette pasteller.

ASP lysene passer okay i. Jeg skal dog lige skære lidt af ind i mellem med en kartoffelskræller, men det er ikke så slemt.





søndag den 30. december 2012

Jeg elsker...

Kähler!

Jeg har især, nej blandt andet været forelsket i de fire Avvento stager, altså træerne. Egentlig er jeg lige vild med både de gamle grønne og de nye grå. De ser så hyggelige ud.

Men netop som jeg finder dem på udsalg, bliver jeg i tvivl. Fordi jeg synes, at jeg har hørt, at lysene er svære at få til at stå fint i dem. Og fordi jeg tænker, at de lys, som passer i, er ret små. Hvor længe kan de overhovedet brænde? Hvis det kun er en ½ time, man har glæde af dem, så ved jeg snart ikke rigtig, om jeg gider dem.

Hvad siger I derude? Skal jeg springe ud i det og købe et sæt?


De er nemlig ret billige på det her udsalg. 4 stk for 275 kr - hvis du bare må eje dem til den billige pris, kan du klikke her. Det er dog kun de grønne, som er nedsat.

Giv endelig et tip, hvis du finder lækre sager, der er godt nedsat her i udsalgstiden. Elsker også udsalg!

Opdatering - jeg har købt de skønne vaser - I har gode overtalelsesevner derude ;-), men jeg endte med at bestille de grå træer, som er nedsat med 25% i dag 30/12-2012 fra kl 19-22 - ved Limedinblog.dk. De har fri fragt, hvis du køber over 300. Ret skønt :-)!

mandag den 3. december 2012

Smukt tapet og mine kronjyder

Som jeg skrev for et stykke tid siden, har jeg haft gang i et par tapetruller. Også denne gang i mit køkken, men langt mere vellykket end det på min dør.

Tapetet er fundet på ts, og jeg elsker det. Jeg har set det hos andre, og måske derfor var jeg bare helt sikker på, at det ville fungere. Jeg er i hvert fald helt vild med resultatet, da jeg synes, tapetet fremhæver alle de ting, som jeg bruger til hverdag i køkkenet, men som jeg også synes, er meget smukke.

Først lige et billede af min kronjyde samling, som er vokset en del siden, I så dem sidst. De er så smukke, og virkelig alle penge værd. Igen - det er noget, som vi bruger hele tiden, men som stadig er smukt at have stående fremme. Ikke kun en pynteting. Det elsker jeg. Når det smukke har en funktion.

De sidste jeg har fået, er vanille, laurbær, nelliker og muskat. 4 som ikke hænger på træerne, og som bærer de aller fineste farver. Jeg mangler meget den med vitaminer i grøn, synes jeg ;-). Og en anden i stedet for dobbelt op på carry.

Nu til tapetet:



 Jeg er helt vildt glad for det! Jeg er gået fra at hade de der overskabe til at være rigtig glad for dem. Det pynter sådan med det tapet. Jeg afslutter med billeder fra før - tror at I vil synes det samme!







Badge fra Tigeren som nok skulle betyde noget andet ;-). Og bananer som råber på at der skal bages banankage i morgen!

Ej, det kunne jeg ikke slutte af med da ;-). I fik lige close-up af flere favoritting i køkkenet - nemlig mine Liebe lamper, Liebe krus, Kähler krus samt Ikea krusene. Jeg elsker at kombinere dyre og billige ting. Faktisk er jeg rigtig glad for de lyserøde Ikea krus til en kop the om aftenen.

Nå, kunne I lide min tapetforandring?