Viser opslag med etiketten Lucie Kaas. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lucie Kaas. Vis alle opslag

tirsdag den 22. oktober 2013

Grøn og blå og lige lidt lyserød

Måske tendensen siger hvidt i hvidt og med lidt mere hvidt.

Indrømmet - jeg elsker også hvidt. Men jeg kan simpelthen ikke gennemføre det. For farver gør mig altså glad. Drømmen er dog et hvidt gulv og så farvespil med møbler og nips. Pengepungen er ikke til sådanne udskejelser lige pt, og manden er slet ikke med på ideen. Lyst trægulv ender det nok med. Det har vi i køkkenet, og jeg er faktisk også glad for det.

Tilbage til stuen. Jeg har haft en del kommoder igennem derinde det sidste halve år. I har ikke set dem alle, beklager. Men jeg har bare ikke helt kunnet forene mig med dem.

Den vi har nu, tror jeg er en keeper. Jeg har fået den malet i den skønneste grønne farve og placeret fine nips ting derpå i smukke nuancer. Jeg synes rigtig godt om det!

En Kähler vase, en lille porcelænspige samt fadet er fundet på loppemarked, lysestagen er fra Søstrene Grene, blomstervasen er fra svigermor og ved siden af står min Eslau krukke (se nedenfor).

Det er så fint og hyggeligt. Jeg er vild med farverne sammen - den lille pige som samler det hele. Perfekt.


Men jeg er så meget i tvivl om, hvad jeg skal have op på væggen bagved. Skal det være et stort print? Eller en billedvæg....? Kom meget gerne med bud, hvis du har set noget, som kunne passe hertil - for der er et lidt for stort stykke med bart bagved!


mandag den 21. oktober 2013

Grantræer

Mine grantræer fra Kähler har haft plads oven på det grøngule skab i stuen de sidste par måneder.

Jeg synes virkelig godt om de træer sammen med den lille Lucie Kaas fugl. Jeg overvejer seriøst om jeg skal bestille 4 mere sammen med Boligliv til en ret skarp pris. Tippet er hermed givet videre ;-). Klik her!