mandag den 22. juli 2013

Motivstoffer til salg

Jeg rydder op og derfor skal en del af mine motivstoffer nu videre.

Det er først til mølle, og man skal sende en mail til mig på diddelouise83@gmail.com. Oplys hvilke numre du gerne vil købe samt din adresse.
Kik gerne ind her og tjek om der er andet, der frister. Jeg har en smule motivstoffer til salg lige her.

Porto vil som b-post ligge på ca 30-40 kr.

Mål på stofferne står under hvert billede.

SOLGT

2. Smukke damer. B: 130 cm. L: 190 cm. Pris 30 kr.

3. Pudebetræk. B: 70 cm. L: 80 cm. Pris 45 kr.

4. Betræk. B: 50 cm. L: 70 cm. Pris: 40 kr.

SOLGT

6. Babybetræk med pudevår. Pris: 40 kr.

7. Juniorbetræk med pudevår. Pris:100 kr. SOLGT

8. Baby dynebetræk. Pris: 20 kr

9. SOLGT


10. Juniorbetræk m pudevår. Pris: 50 kr.

lørdag den 13. juli 2013

Kjole

Endnu en kjole til Nanna.

Jeg kunne ikke lade være med at teste dette mønster efter jeg så det hos Trine. Så fin en kjole med vidunderlige detaljer. Her med vingeærmer, lynlås og lommer. Mulighederne er virkelig mange i det her mønster. Helt klart en sag jeg kommer til at sy igen.






onsdag den 10. juli 2013

Smukkeste krukke

Eller balje er det vel nærmere.

Metalbaljen er købt ved Rema1000 i foråret og lige nu vokser det de fineste ærteblomster op af den. De er begyndt at sno sig op af legehuset, og hvor ser det dog hyggeligt ud.

Lidt tilfældigt, men alligevel virkelig fint. Sådan vil jeg gerne have det i min have - over det hele. En dag sker det jo nok, men indtil da nyder jeg denne balje blomster til fulde ;-).


mandag den 8. juli 2013

Guf

Fascinerende så få ingredienser der skal til for at opnå total tilfredsstillelse - i en isvaffel altså.

Guf består nemlig kun af tre ting. Vand, sukker og past. æggehvider. Evt lidt flydende jordbærmarmelade hvis man er til den lyserød stil.

Opskrift på guf:
50 gram past. æggehvide piskes stift. Dernæst koges ½ dl vand op sammen med 150 gram sukker. Det skal lige koge et par minutter eller tre.
Så pisker du igen i æggehviderne og tilsætter langsomt sukkervandet.
Pisk nu i ca 10 min.

Uhm, så er du klar til at servere den lækreste guf på isvafler eller bare som en ekstra lækkeri til is på tallerkenen med vafler.

Fantastisk sommerligt og fantastisk lækkert.



lørdag den 6. juli 2013

Lidt mere

Lidt mere lækker. Det er den altså bare.

Og nu har jeg endelig en - og den skal hygge om mig jævnligt ;-).


Find en til dig selv lige her.

fredag den 5. juli 2013

.

En bunke jord i indkørslen er fristende.

Så ja, børnene legede og hyggede til den helt store guldmedalje. Derefter måtte de have to omgange vask. Først fælles bad udenfor i badekaret og derefter en brusetur med sæbe indenfor.

Sommer du er så hjertelig velkommen!





torsdag den 4. juli 2013

Billigt skørt

En gammel Drappa Dot top til mig selv lå i skabet og gabte.

Den kedede sig vel nok, for den har ligget der i over et år. Uden nogen gad kigge på den.

Men i aften kom den ud i det fri. Blev delt i to, fik elastisk foroven - og dermed nyt liv.

Nu sidder den på Nanna, som er vild med den. 1 - 2 - 3 så var det fikset. Glad top, nu som nederdel. Og super glad tøs ;-).