Tapetet er fundet på ts, og jeg elsker det. Jeg har set det hos andre, og måske derfor var jeg bare helt sikker på, at det ville fungere. Jeg er i hvert fald helt vild med resultatet, da jeg synes, tapetet fremhæver alle de ting, som jeg bruger til hverdag i køkkenet, men som jeg også synes, er meget smukke.
Først lige et billede af min kronjyde samling, som er vokset en del siden, I så dem sidst. De er så smukke, og virkelig alle penge værd. Igen - det er noget, som vi bruger hele tiden, men som stadig er smukt at have stående fremme. Ikke kun en pynteting. Det elsker jeg. Når det smukke har en funktion.
De sidste jeg har fået, er vanille, laurbær, nelliker og muskat. 4 som ikke hænger på træerne, og som bærer de aller fineste farver. Jeg mangler meget den med vitaminer i grøn, synes jeg ;-). Og en anden i stedet for dobbelt op på carry.
Nu til tapetet:
Jeg er helt vildt glad for det! Jeg er gået fra at hade de der overskabe til at være rigtig glad for dem. Det pynter sådan med det tapet. Jeg afslutter med billeder fra før - tror at I vil synes det samme!
| Badge fra Tigeren som nok skulle betyde noget andet ;-). Og bananer som råber på at der skal bages banankage i morgen! |
Ej, det kunne jeg ikke slutte af med da ;-). I fik lige close-up af flere favoritting i køkkenet - nemlig mine Liebe lamper, Liebe krus, Kähler krus samt Ikea krusene. Jeg elsker at kombinere dyre og billige ting. Faktisk er jeg rigtig glad for de lyserøde Ikea krus til en kop the om aftenen.
Nå, kunne I lide min tapetforandring?