Faktisk skulle den have været fra Iben, og hun havde skam også både fået købt smukt stof og klippet ud til en kjole til Nanna. Men efter nogle uger, hvor den ikke nåede længere, skrev Iben til mig, at hun simpelthen bare ikke kunne nå det til den dato, hvor jeg havde bestilt den. Nemlig som kjolen til kusinens konfirmation. Søde Iben var så led og ked af det og tilbød mig at sende de klippede stofstykker, og så kunne jeg jo selv forsøge mig frem.
Jeg sagde ja tak, men var en smule betænkelig da Iben er mange niveauer over mig i syning. Jeg har købt mange kjoler og sager under hendes skønne mærke Pusteblume. Både på ts og da hun åbnede sin blog. Hun har aldrig skuffet mig, for hendes måde at sammensætte stoffer og tænke modeller på er helt speciel. På den fuldstændig vidunderlige måde. Hun har været en af dem, jeg har kigget meget på, da jeg selv startede på at sy. Stor inspirationskilde!
Men da jeg så kom hjem fra Mallorca, lå der et brev fra hende med de lyserøde stofstykker, som Nanna havde ønsket.
Og jeg gik i gang... Med puf ærmer, lynlås og masser af vidde i skørtet.
Den blev så skøn! Jeg er især vild med ærmerne. Jeg ville aldrig selv have valgt det stof, men det ser jo knaldhamrende godt ud til resten. Halsudskæringen drillede mig. Jeg forsøgte at sætte tittekant i og så kantbånd som belægning. Det virker ikke 100 % godt, men jeg har forsøgt tre gange nu - så nu er det sådan. Det eneste minus ved denne lækkerhed er, at den er for stor.
Så jeg skrev til Iben - om jeg måtte bruge hendes model til en kjole i en mindre størrelse. Når man har set stofstykkerne inden de bliver syet sammen, er det jo en del nemmere at sjuse sig frem og tilpasse. Det måtte jeg gerne - i hvert fald til Nanna :-). Tak for det Iben!
Det kom der så denne total skønne kjole ud af:
Jeg er så vild med denne kjole. Farverne er så skønne, og Nanna er heldigvis bare så glad. Hun havde jo ellers udtrykkeligt bestilt en lyserød kjole med pufærmer og strut. Det bliver kun til det sidste lige nu, men hun er super tilfreds med den. Og det er jeg også.
Og forresten - nu er jeg ved at have rigtig godt styr på de lynlåse :-). Fantastisk!!
Vildt skønne kjoler begge to - skønt med strut og puf :D
SvarSletKh. Mirjam
De er virkelig skønne begge kjoler, og så synes jeg altså, at et ser ud til, at du har HELT godt styr på det der med at sy selv - ikke sætte dit lys under en skæppe!
SvarSletflotte kjoler begge 2 :)
SvarSletHvor er de bare begge blevet skønne!! Dejlige kjoler, uden tvivl - Og hvor ser Nanna glad ud for sin nye kjole...
SvarSletFor søren da nogle SKØNNE kjoler. Er især vild med den nederste kjole, og ja det har du da bare helt styr på. Den klær din datter vildt godt.
SvarSletJippi, Didde-Louise!
SvarSletEndelig, den ser drøn hamrende (må man godt skrive det, eller er det ikke så pænt..? ..nå, jeg er ikke dansk, så det kan jeg jo ikke vide.. ; ) lækker ud! Super lækre farver, al grund til at være tilfreds med den! :D
Iben (Pusteblume) syr også nogle lækre, lækre sager : )
Dejlig aften videre!
Kh Marthe
Det kan man sagtens skrive :-). Og tak!!
SletOgså skøn aften til dig.
Begge kjoler er da fantastisk skønne - og du kan da sagtens være stolt af dit arbejde også!!!
SvarSletDet er jeg også :-). Jeg er bare ikke så dygtig endnu, at jeg sådan kaster mig ud i en masse uden mønster. Det er kun tilpasninger og småting, som jeg har styr på der.
SletÅrh... WOW!! Hvor er de bare flotte begge to - og hvor er hun skøn som hun sådan danser rundt og svinger skørtet :)
SvarSletJa, det er bare så lækkert :-)
SletHvor er de bare fine - hvem der havde en pige....!
SvarSletOg ja, lynlåse er dumme nogle gange:-)