En lille elefant

...eller 5 små og en stor rejste hjemmefra i går. Jeg ved de får det godt, der hvor de nu skal bo, for det var en bestilling fra en veninde. Den store er ligesom dem i headeren og i dette indlæg - bare i drengefarver, men den må I lige vente med fotos af.

De små så sådan ud, da de var klar til afrejse.

De er syet i hånden i det fineste liberty. Fine og enkle. Hjemme hos veninden skal de hænge på en troldhassel - hos mig er der bare en enkelt i køkkenet.

Jeg elsker bare elefanter!! Det ved Jonathan også, så han startede lige dagen med en elefanttegning til sin mor. Den er bare så skøn - men da kameraet mangler strøm, må I vente med at se den sammen med billederne af de store elefant. Så hvis du elsker elefanter, så glæd dig til næste indlæg også ;-).

Neon-nyt!

Ak ja, neon. Jeg sværmer stadig for det. Som detaljer. Lige det der ekstra spark. Jeg synes også, at det står forfærdelig godt til pasteller. Og det har jeg jo en ret stor svaghed for.

I dag kom der en pakke fuld af lækre sager med neondetaljer. Just the way I like it! Fra søde Camilla Maria med bloggen Myminmy. Hun laver de skønneste tryk. Både til væggen og på tøj.

Så et styk til billedvæggen over sofaen, som er under udarbejdelse. Et styk på en tee til mig selv og 2 styk til Nanna. Og så var der en lille ekstra neon grøn bonus med. Tusind tak for det hele. Vi elsker det!!

Billedvæggen bliver en sammensurium af postkort, Etsy billede, Going Danish, Myminmy, kopier fra børnebøger og de skønne Liebe fugle. De er ikke 100% lagt, som jeg vil have det. Men det er in progress, og det nyder jeg.

Trøjerne på køkkenbordet med brødkassen fra Ib Laursen bagved, og så står der to Sofie Børsting billeder og venter på at komme op i køkkenet. Manden her hjemme kommer til at hænge en del op i efterårsferien i næste uge ;-).

Og til sidst lige et foto af dagens tegning af Jonathan. Jeg havde gang i strygejernet, da jeg er ved at tage billeder af stof her til bloggen (ja, der sker snart nye sager herinde). Han kom forbi med et glimt i øjet og armene på ryggen: Mor, hvad for en hånd vil du have? Vi træner højre og venstre, så jeg sagde: Jeg vil rigtig gerne se, hvad du har i din venstre hånd. Rigtigt valgt og Jonathan lagde denne tegning op (bare rolig strygejernet er altså ikke varmt der). Den skønneste skæve dino jeg længe har set. Helt fantastisk. Og hans kommentarer dertil gør den kun bedre: Mor, det her er en kvæler-kødædende dinosaur. Den elsker bare at kvæle. Og ved du hvorfor den står sådan? Det gør næsten alle dinosaurer faktisk... Det er fordi de døjer så meget med ondt i nakken! Hold op hvor var det sødt og sjovt.
Det er med at gemme de her øjeblikke et dejligt sted, som man så kan finde frem en dag, hvor tankerne er grå.

En skøn byttehandel - og mit vindue

Jeg har længe haft kig på de søde lysestager, som Tina laver. De er så fine og fås i netop de farver, man måtte ønske. Vi lavede en byttehandel, og jeg sendte hende stof. Jeg er meget glad for min stage, så jeg håber, at Tina også er tilfreds med stofferne.

Som jeg gik og tog billeder af denne stage, kom jeg i tanke om, at Dorte lige nu har en lille konkurrence på sin facebookside, hvor man skal vise sin vindueskarm frem. Det vindue, som får flest likes, vinder et eller andet. Jeg synes, at ideen er fantastisk, for lige præcis i vindueskarmene kan jeg altid bruge inspiration. Kik endelig ind både på bloggen By Bak og på fb - det er bestemt et besøg værd.

Nu til min stage og mit vindue.

Ja, det er så stuens vindue lige pt. Jeg er vild med mine nye sager, både elefanten og stagen. Nu skal jeg bare have valgt det billede, som skal være med i konkurrence. Jeg er i tvivl, om det skal være det, hvor man ser det hele lige for - eller et af dem hvor det er oppe fra. Hvad synes du?

Uge 40

En uge væk fra bloggen. På besøg ved bedsteforældrene samt et smut i Kbh med børnene. Manden var væk med arbejdet denne uge, så derfor ville vi også lave lidt andet.

Vi hyggede os ved bedsteforældrene med fisketure, leg, kager osv. Skønt at de er kommet tættere på. De boede i Brovst før (se mere her), men nu er de kun 25 min i bil herfra. Det er bare så dejligt.

I Kbh var vi med FCB i Tivoli, glassalen og så teaterstykket Valhal med børn og unge. Fantastisk forestilling så hvis I har mulighed for at komme derind, så gør det.
Dagen efter var vi på Lousiana, hvor vi fik særbehandling. Vi kom ind før alle andre og havde en af de ansatte fra Lousianas område, "Børnehuset" helt for os selv. Hun var så sød og fortalte om det, børnene gerne ville høre om. Tog det helt i deres tempo. De fik lov at male og tegne undervejs, og så fik de hver en pose med sig hjem med farver, papir, lækre bøger mm. Virkelig flot af dem. Jonathan og Nanna havde en super oplevelse derinde, så det er bestemt ikke sidste gang, vi kommer der med børn. Når Jonathan er frisk til det, vil vi tage en dag der i den offentlige åbningstid og se det hele.

Vi boede ved min bror og familie, og vi havde mormor med derovre. Simpelthen sådan nogle gode dage.

Men nu er det dejligt at være hjemme igen. Hermed billeder fra ugen som gik.

Jonathan iagttager og tegner skulpturen nedenfor. Jeg synes det er ret flot af tegnet af ham. Selvom det er svært at se, måtte jeg have det med her.

Badeværelsesdøren i Børnehuset på Louisiana - ret fed synes jeg :-).

Over and out

Tak for alle jeres kommentarer på mit alt for barske indlæg tidligere i dag. Det er sådanne nogle indlæg, som er svære at skrive noget til. At I gør det alligevel, det siger meget. Tak.

I dag har været en lang dag. Med mange tanker omkring familien som mistede deres datter. Thomas har været på job, så jeg har været selv med børnene. Jeg har mandet mig op. For jeg skal da sørge for at nyde hvert eneste minut med dem - de minutter kommer aldrig tilbage. Men mit humør har været trykket, og jeg har et par (en del!) gange valgt de nemme løsninger for at få ro. Computer, Iphone, TV - I kender dem. Så kommer den dårlige samvittighed selvfølgelig skyllende ind over mig. Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen lige nu? Jeg har jo mine børn lige her og lige nu. Så lav dog noget med dem!

Inderst inde ved jeg godt, at det kan jeg ikke altid. Nogle dage er det faktisk bedre at vælge de her løsninger - en del, for ellers ender jeg ud i noget, jeg ikke kan bunde i. Får arrangeret så meget at jeg ikke kan overskue det og ender med at blive endnu mere træt og endda skælde mine dejlige børn ud; mere end jeg burde. Kig dig selv i spejlet, hvad er det du ser? Kom og mød dig selv, er det sådan du vil være? Tekst af Rasmus Seebach, "Under samme sol". Nej, for fanden det er det ikke. Så vil jeg hellere kende mine begrænsninger og vælge de lette løsninger, de dage hvor jeg kan mærke, at jeg ikke er i stand til andet.

At være mor er altså ikke let. Jeg synes, at det er hårdt arbejde ind i mellem. For hvor elsker jeg mine børn højt, og hvor vil jeg dem bare det aller bedste. For at give dem det må jeg så ind i mellem gå på kompromis med mine egne forestillinger om, hvad en god mor er og gør. Og lade den dårlige samvittighed ligge. Eller måske ikke lade den ligge for i virkeligheden er det jo den, der får mig på disse tanker. Som letter mig igen. Så jeg mærker, at jeg er god nok som mor. Selvom dagen i dag har været lang og præget af sorte skyer.

Da børnene blev puttet kl 20.30, trængte jeg til ro for mine tanker. Symaskinen er den bedste medicin for mig. Det har jeg brugt den rigtig meget til. At slippe for at tænke. Lidt dårlige billeder af projektet her i aftenbelysningen. Jeg er meget spændt på, om det bliver godt. Det håber jeg, for det er en gave til Nanna. Tror ikke, at I kan se, hvad det er? Måske - gæt er velkomne. Men I får det altså ikke at vide, og der går længe, før jeg skriver herinde igen. Næste uge skal jeg og ungerne på visit hos både bedsteforældre og onkler mm, da faderen skal på job med overnatninger hele ugen.

Så over and out herfra et lille stykke tid.

Om lidt blir her stille

I går lige efter mit indlæg kom der en mail i min indbakke. Om en lille pige. Om en pige som jeg ofte har tænkt på. En pige som jeg har fulgt siden november 2010, hvor jeg mødte hende for første gang på H2. Hun har kæmpet og kæmpet og kæmpet. Men hun klarede den ikke... Kampen mod kræften.

Siden i går har jeg sendt hende og hendes familie tusindvis af tanker. Jeg har tænkt på alle de gange, jeg har spillet Uno med hende i legestuen. Set hende tegne en fin tegning til dem der hjemme. Hun var stort set altid på H2, næsten aldrig hjemme. Jonathan blev syg kort før hende, i oktober. Så vi har kendt hende fra den dag, hun kom på afdelingen.

Og som hun aldrig kom fra i live. Ingen fortjener den kamp. Ingen. Hun skulle have gået i skole og SFO. Leget med sine veninder. Nu. Lige nu. Hun skulle have sejret. For hvert eneste bogstav her løber en lille tåre. Det gør alt for ondt at skrive. Det gør alt for ondt at mindes. Det snører sig sammen indeni.

Hvad skal vi med det her? Hvorfor skal en pige ligge på H2 og kæmpe i så lang tid uden at klare det? Der findes ingen svar på dette, det ved jeg godt. Det er bare så meningsløst.

Lige nu leger mine børn. Hygger sig med lego og dukker. Ser Disney sjov. Jeg føler mig så priviligeret og heldig - men en anden mor sidder lige nu tilbage uden sin datter. Hun og hendes familie har lige mistet. Jeg er sikker på, at de har håbet og troet. Holdt modet oppe. Troet på et mirakel. "Mit barn kan da ikke dø..."  Jeg tror, at alle forældre tænker og er sikre på, at  hvis deres barn stopper med at trække vejret, så gør man det også selv. At skulle fortsætte uden sit barn er simpelthen en umulighed. Og her sidder jeg og er så pokkers heldig, at det driver ned af væggene. Det er svært at rumme det her. Det sætter i den grad mit liv og vores held i perspektiv - vi er her alle sammen.

Jeg ønsker for alt i verden, at alle børn skal have lov at leve deres liv. Uden kræft, uden alvorlige sygdomme.

Jeg vil græde, elske og kramme hele dagen i dag. Til ære for hende <3

Om lidt blir her stille

Se min vindueskarm

Det har vist før kørt i blogland, men på daværende tidspunkt skulle jeg ikke nyde noget af at vise min vindueskarm frem. Vi flyttede ind her for et år siden, og jeg har haft store kriser over min stue generelt. Så jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at jeg ville starte i køkkenet med at finde ud af, hvad jeg ville med rummet. Det rum er jeg ret glad for, og det er da også der, de fleste blogbilleder knipses.

Men efterhånden som køkkenet tager form og bliver mere og mere mig, begynder stuen nu at skulle sanses. Gøres ekstra hyggelig og dejlig. I dag har jeg købt lidt nyt samt modtaget fine sager fra Nordhjem, og det ser bare så skønt ud der. Så det må I gerne se ;-). Billeder følger.

Jeg har flere planer derinde med billedvæg, små hylder der skal op samt nogle retro skønheder, som I nok skal få at se, når de er kommet op. Måske er det bare mig, men jeg vil bare gerne have, at de billeder, som er på min blog, viser de bedste sider af vores hjem. I hvert fald oftest. Jeg ved godt, at det er noget pjat, for vi har alle områder i vores hjem, der bare fungerer bedre end andre. Og for filan da, der er jo ingen, der rynker på næsen, hvis det hele ikke lige spiller 100%. Personligt elsker jeg processer, og jeg synes faktisk også, at det er rigtig fedt at se det hos jer andre. Før og efter. Eller undervejs.


Det må jeg blive bedre til. Især at tage før og efter billeder til samme indlæg. Det er altså ret fedt, synes jeg :-).

Nu til billederne fra min fredag - og af min vindueskarm i stuen

Nanna sysler i stuen, inden hun skal i børnehave. 

Jonathan slænger sig i sofaen i mine to lækre retro vattæpper. Jeg elsker især det grønne/blå.

Krymmel til eftermiddagskaffens kage

Og nu min vindueskarm! Faktisk bærer den jo ikke præg af at være færdig, da jeg har rammer til billedvæggen stående der. Måske I kan spotte de nye sager?

Paddehatten forrest er fra House Doctor og købt ved Nordhjem. Jeg synes, at de er meget søde. Skønneste farver og form. 

Men denne Kaj Boyesen elefant er dagens store køb. Jeg har ønsket mig den længe, men den er jo bare hundedyr (eller elefantastisk dyr ;-)). I dag kom jeg forbi Imerco, og sørme om de ikke havde 20%. Så var den nede på 800 kr. I min pung havde jeg også et tilgodebevis fra min fødselsdag på 500 kr, og så var det jo pludselig kun 300 kr. Nøj, hvor var jeg glad, da jeg gik hjem med den i indkøbsnettet! Endelig min!

Bagfra er den mindst lige så cute. En rigtig lækkerbisken som jeg kommer til at elske, nej allerede elsker højt.

Lidt aktivitet på sybordet (som også står i stuen). 

Og sikke en fredag - tænk manden købte blomster med hjem til mig i dag. Heldige mig <3

Og lige nu nyder jeg min vindueskarm med levende lys, the, bom og Vild med dans i flimmeren.

Rigtig god weekend til jer alle.