tirsdag den 17. april 2012

Blomster og tanker

For nylig havde jeg fødselsdag. 30 år er nu status. Velkommen til version 3.0. Sådan lige ved første tanke er det vel næsten det samme som 2.0. Og dog!
Tænk da man blev 20. Jeg var lige blevet student ved Varde Gymnasium, eller det vil sige jeg havde nok været det et års tid og skulle vel rejse snart. Jeg arbejdede en masse mange forskellige steder. Ved bagere, i Lego Land som pirat og i butik (det var sjovt!), ved hjemmeplejen, som lærervikar og som handicaphjælper. Så mange jobs der skulle prøves, penge som skulle skrabes sammen til den store (dannelses)rejse. Hvor har jeg prøvet meget på de 10 år.
For jeg har jo også fået mand og børn.
Købt hus.
Blevet færdig som lærer.
Og haft døden alt for tæt på livet. Den sætning er faktisk ret paradoksal, for døden er lige så meget en del af livet som livet selv er. Det tænker vi bare ikke over, når vi suser gennem livet. Det tænkte jeg heller ikke selv over. For som I har kunnet læse, har jeg haft travlt med at leve. Nogle gange også for travlt så det faktisk slet ikke er sjovt. Hele tiden er det om at mærke efter. Hvad vil jeg nu? Og hvorfor er det vigtigere end andet? Døden går hånd i hånd med livet, og på et tidspunkt er livet slut. Og heldigvis for det. Livet ville vel ikke give mening, hvis det bare blev ved...? Jeg kunne ikke tænke mig at leve evigt, men jeg ser nu heller ikke frem til at dø. Jeg har et håb om, at der sker et eller andet, når vi siger farvel til denne verden. At min sjæl og mine tanker er mere end min krop og kommer et andet sted hen end ned i jorden i en kiste. Sådan har jeg altid haft det. Men efter Jonathan blev syg, blev det ikke nok for mig at håbe. Jeg måtte tro på det. Jeg var og er så bange for at miste dem, jeg elsker, og tanken om at de slet ikke er mere er ganske uudholdelig. De må da være et eller andet sted, og jeg må da møde dem igen på en eller anden måde. Det kan simpelthen ikke være et endeligt farvel. Det er alt for urimeligt og svært. Men vi ved ingenting. Kun at livet, det er livet værd. Men at vi skal kæmpe for det.
Vi kan ikke ændre fortiden, fremtiden er et mysterium - men nuet kan vi gribe og være i. Hver enkelt dag med mine børn og min mand skal jeg huske på er kostbar. Her i skrivende stund tænker jeg, at det må være målet indtil version 4.0. For der har jeg store børn, som kan en masse selv og render til fester og har deres eget liv. Det er saft susme med at nyde dem, mens de er små og gider mit selskab. Det bliver nok ikke ved med at være en selvfølge.
Derfor vil jeg vise jer den buket blomster, min mand havde med hjem til mig efter arbejde på min fødselsdag.  Den gjorde mig så glad, og det gør den stadig hver gang, jeg kigger på den. Det skal jeg også huske på - hvad der gør mig glad.
Carpe diem

12 kommentarer:

  1. Fin buket og smukke ord. Dine familiære omstændigheder har nok betydet, at du er blevet voksen noget hurtigere end gennemsnittet. Jeg har ikke helt lært at værdsætte nuet, piver for meget og nyder for lidt. Måske det ændrer sig, når man fylder 30 - jeg har da lov at håbe, for så er der kun 3 dage til, at jeg bliver klogere ;)
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg er helt sikkert blevet langt mere moden på mange områder efter Jonathan blev syg. Uden tvivl. Det har betydet, at jeg har tænkt rigtig mange tanker om livet og om døden. Tanker som gik helt ind og ændrede en del af mig. Så jeg ikke kun tænker det, men også handler efter det.
      Line, du bliver da hele tiden klogere. Sådan et indlæg du skrev den anden dag, har helt sikkert en betydning for dig. Oprydning indeni, tænker jeg. Din vej er anderledes end min, men vi bliver alle ældre og klogere. Men det kræver livserfaring, og det får vi vel kun ved at leve livet.
      Jeg håber, at du får en fantastisk fødselsdag :-). Husk at nyde den ;-).
      Kh Didde-Louise

      Slet
  2. Super godt indlæg!
    Du sætter ord på mange af de tanker jeg har gået med i lang tid efterhånden - følelser som det ikke er alle der kan nikke genkendende til når jeg prøver at åbne lidt op for mine tanker!

    Jeg forsøger at leve i nuet og nyde livet, men vi er jo kun mennesker og det skal også være ok at man indimellem synes at livet prøver én lige lovlig meget af..
    Men jeg har lært at livet er "for kort" til nogle ting og jeg er blevet bedre til at prioritere og det er vel ikke så skidt?

    God dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pernille.
      Og selvfølgelig er vi bare mennesker. Det er også det, jeg mener med, at vi skal kæmpe for det. At gribe nuet er jo heller ikke altid at være glad. Det er også det rigtige at være ked af det eller sur eller træt. At forsøge at være det hele menneske man nu engang er.
      Og ja, det handler så meget om at prioritere, men det kan man bare først ordenligt, når man kender sig selv.
      Også en god dag til dig.
      Og tak for din kommentar :-)

      Slet
  3. Carpe Diem
    Det er helt sikkert vigtigt.. Man skal lære mens man lever men man skal også leve mens man lære.. Det kan til tider være en svær balancw agt.. Men en ting er sikkert, de store og tunge udfordringer her i livet de hjælper os til at indse vigtige aspekter i vores liv.. Det har hjulpet mig med at luge ud og rydde op både socialt men også indeni..
    En vigtig proces.. Men må sige at det at blive 30 er som om man når en milepæl.. Kender flere i min omgangskreds der er blevet udfordret og måtte stoppe op i deres liv lige omkring de 30...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes faktisk ikke, at det er slemt at runde de 30. Jeg er nærmere glad for det. Måske har jeg følt mig som en på 30 et stykke tid. Jeg synes slet ikke, at 30erne er de nye 20er. Slet ikke - livet er helt anderledes, når man er 20. Men nogle har bare så svært ved at erkende, at de ikke skal sidde ved de unges bord mere. For mig gør det slet ikke spor ;-).
      Selvfølgelig kan det også være andre ting, der gør at man lige stopper op. Det er bare sådan nogle kommentarer, jeg har fået omkring min fødselsdag. At nu var jeg rigtig med på det gamle hold ;-).

      Slet
  4. Stærkt <3 en lille tåre og et varmt klem. S

    SvarSlet
  5. Jeg nåede selv version 3.0. i efteråret og har virkeligt gået med mange af dine tanker - det vigtigste er LIGE nu. Jeg har 3 børn under 5 år og der er kaos og de hiver alle tre i mig, men de vil mig og kærligheden er endeløs <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har du også nok at se til ;-). Men ja, de børn er så givende, og det er så skønt.

      Slet
  6. Puha, har en kæmpe klump i halsen og tårer trillende ned af kinderne. Hvor er det smukt skrevet, og du har så evigt ret! Livet giver så meget mere mening når man har sat børn (i mit tilfælde barn) i verden, men det gør også livet endnu mere skrøbeligt - det værste er jo at der skulle ske ens børn noget. Jeg ønsker det bedste for jer! Og så glæder jeg mig til at følge dig her på bloggen, hvor er den flot! Har lige meldt mig som fast læser.

    Kh Pernille

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de søde ord. Og du er meget velkommen til at følge med :-)

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.