søndag den 1. april 2012

Glædestårer

Sådan nogle havde jeg mange af her den anden aften.
Jonathan var i børnehave, til fest om aftenen. Den gruppe børn, han følges med, skal videre i førskole efter påske, så den sidste fredag havde børnehaven valgt at invitere gruppen til fest fra 16.30-19.00. Det var et super arrangement. De havde danset, spist både det ene og det andet, leget selskabslege osv. Så gennemtænkt af børnehaven!
Jonathan var med til festen for at sige farvel til de børn, han har spist madpakke med de sidste 4 måneder. Han skal nemlig ikke med i førskole. Indtil videre fortsætter han i børnehave. I hvert fald indtil august. Så skal vi tage stilling til, om han skal blive i børnehaven eller starte i børnehaveklasse.
Det er så svært. Beslutningen er kun vores, da argumentationen primært er, at han har været ude af børnehave i over 1 år pga sygdommen. Men for os er det mere fordi - Jonathan skal bare trives. Han skal have det så godt som muligt, imens han stadig er i isolation. Vi ved, at han i børnehaven har det godt. Personalet er fantastiske til at gøre, hvad de kan for at Jonathan kan være med. De ringer, når de er i tvivl om noget. De tager altid vores problemer seriøst - kort sagt de er FANTASTISKE!
Hvis Jonathan skal i skole, ved vi allerede nu, at der er flere ting, som han ikke kan deltage i. Faktisk stort set alt uden for hans klasselokale. Så han må kun være i klasselokalet, hvor man kan sørge for, at alle spritter fingre, og hvor læreren kan holde øje med, om der er sygdom, så Jonathan må blive hjemme. Endvidere skal skolen bygges om for 45 millioner, og Jonathan må ikke færdes, hvor der er ombygning, da den slags støv indeholder ret farlige svampesporer (når man har svækket immunforsvar vel at mærke - de bakterier kan faktisk betyde, at man hver dag skal på sygehus for at få antibiotika i venen helt indtil Jonathan er færdig i isolation. Og det er han først til oktober 2013.)
Så jeg ser rødt. Tænker på alt det han ikke kan være med til. Alle de skuffelser, det kan indebære, når han fx ikke må komme med til gymnastik, med på bib., med til et teaterstykke, med til temaugerne hvor alle klasser arbejder sammen osv osv. Sådan er det bare ikke i børnehaven. Der kan han stort set det hele, takket være personalet som tænker på ham.
Dog skal det siges, at Jonathan er total skoleklar. Han elsker bogstaver og tal. Vil så gerne lære om det. Han vil dog helst ikke sidde stille alt for længe ad gangen, men det vil de vel sjældent i den alder (som dreng).
Det, som kommer til at afgøre det, er hvordan Jonathan kommer til at trives i børnehaven nu. Nu hvor de andre på hans egen alder er i skole. Jeg håber så meget på, at han kommer til at trives og hurtigt finder nye legekammerater. Så han kan blive i børnehaven og undgå de skuffelser skolen utvivlsomt vil medbringe, imens han er i isolation.

Til festen lavede børnene lidt underholdning. De sang sådan set bare lidt sange og lavede bevægelser til. Rigtig rigtig fint. Og jeg var så lykkelig, at tårerne konstant pressede sig på. Lykkelig for at min søn er i børnehave. At han står der blandt andre børn og synger og danser og smiler. At han driller sin sidekammerat lidt. At han klukker af grin, når pædagogen laver lidt fis.
Tænk at det er min søn, som har klaret at være væk fra børnehave i meget lang tid. Han har haft det så utrolig skidt, at jeg forstår det slet ikke. Og nu står han så der! Midt i det gængse børnehaveliv og han suger det til sig.
Godt gået Jonathan. Du er så sej!

Om han skal i skole eller ej, det må tiden så vise. Han skal bare have det godt, for kemo er stadig en del af hans liv. Hver aften. Men "kun" 1½ år endnu. For nu er vi faktisk halvvejs i forløbet.
Hvor er det dejligt!

14 kommentarer:

  1. Sikke et rørende indlæg. Jeg er sikker på, at I nok skal træffe den beslutning, der er bedst for jeres søn. Men jeg kan sagtens forstå dine bekymringer, og måske er det ikke så dumt at ta' et ekstra børnehaveår? Jeg har selv en datter, der skal starte i skole om en lille måned, og det ER stort, og selvom hun glæder sig, så bliver det en stor omvæltning. Jeg er glad for, at hun først starter i år (hun er fra februar 2006, og der var tale om, at hun skulle starte sidste år), for hun er så rustet og så klar nu.
    Selvom situationen naturligvis er en hel anden med din søn, så tror jeg - uden at kende hverken dig eller din søn - ikke at det skader med et ekstra år i børnehaven, tværtimod.. KH Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er også vores tanke. At det måske kan gavne ham på sigt at være et år ældre end de andre. Men min største bekymring er sådan set for det næste år. Om han kan finde nogle, han gerne vil lege med nu. Det håber jeg :-).
      Kh Didde-Louise

      Slet
  2. Ja hold da op hvor er han bare sej!
    Og hvor er det rørende at der bliver gjort så meget for ham, det er ikke altid en selvfølge men fantastisk at de gør det!
    Det er simpelthen skønt at se de små og det livsmod de møder verden med trods alle strabadserne!
    Er sikker på I får truffet den beslutning der er rigtig for Jer og Jonathan når I har mærket lidt efter..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er jeg sådan set også. Det bliver også det rigtige, det vi gør. For så arbejder man selvfølgelig på at få det bedste ud af den beslutning.

      Slet
  3. Aj, hvor lyder det bare som om I har haft en dejlig afslutning - eller farvel og på gensyn til kammeraterne - i børnehaven! Det lyder som en god idé med at vente med beslutningen - vores datter startede for halvandet år siden i skole - og det giver store skuffelser, hvis der er noget de ikke må være med til fordi de virkelig lærer at man i skolen skal deltage i det hele! Sådan som du beskriver situationen tror jeg at jeg ville vælge at lade ham blive i børnehaven og så virkelig lave noget træning hjemme med bogstaver og tal som han er glad for. Klappe stavelser, lære vokalerne, lære de store og små bogstaver, hvordan bogstaverne skrives, hvordan tallene skal vende, små regnestykker osv. (vi har nogle bøger fra 0. klasse til inspiration, hvis du er interesseret?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du ret i. Lige nu føles det også som det rigtige, men de næste måneder kommer til at afgøre det.
      Jeg er selv lærer, så jeg har masser af ideer til lege, men tak for tilbudet :-).

      Slet
  4. Det er ikke små ting i skal tage stilling til i jeres familie....
    Men hold op hvor kan jeg godt forstå den glæde det må have været at se din søn være en del af fællesskabet. Jeg tror på at børn er langt mere robuste end vi voksne giver dem "credit" for. De er umådelig gode til adaptere sig til de scener som de nu engang skal bevæge sig på.
    Jeg synes de overvejelse i har gjort jer som familie lyder rigtig fornuftige og hvorfor ikke give ham muligheden for at være barn lidt endnu- han har vidst fået rigelig mængder af hvad det vil sige at være i en " voksen" verden. Tænker på at han i så ung en alder allerede har skulle forholde sig til en livstruende sygdom.
    Skolen er et hårdt sted, med et højt forventningspres..
    Er sikker på han hurtigt får nye venner.. Ellers har du jo også muligheden for at have de " gamle" venner på playdates..

    kh Mille

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis! Det med voksenverdenen passer så rigtigt. Han har været rigtig meget sammen med voksne, og han kan sagtens tåle et år med kun med leg. Nu må vi ses, hvordan de næste måneders børnehave bliver. Det er det, som kommer til at afgøre det.
      Alle de overvejelser - de er sunde nok, men nogle gange bliver man helt rundtosset af det. Lige nu skal jeg bare give slip på det og vente med at overveje til jeg har set, hvordan han falder i med de børn, som er tilbage.
      Knus

      Slet
  5. Jeg har lige fundet din blog, som jeg synes er super lækker.
    Jeg sad og kiggede lidt rund og faldt over dette indlæg..
    Tårerne stømmer stadig ned af kinderne af mig.. Det er et indlæg der er så utrolig fint skrevet om alle jeres udfordringer. Jeg har en dreng på præcis samme alder og jeg ved hvor glad jeg også bliver når jeg mærker hans glæde for børnehaven og alle førskole aktiviteter. Alt det får mig også til at græde, når man så tænker på din lækre drengs historie, så kan jeg slet ikke forestille mig hvordan det må føles.
    Hold da op...
    Tak for et tankevækkende og rørende indlæg og så glæder jeg mig til at følge jer.
    Mange hilsner
    //Lisa

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din søde kommentar. Jeg håber, at du bliver glad for at følge med.
      Kh Didde-Louise

      Slet
  6. Kære Didde-Louise
    Sikke en flot blog og sikke nogle kære børn:-)
    Jeg har været ude som vikar i folkeskolen - bl.a. i en børnehaveklasse. Efter en måneds tid opdagede jeg et foto af en pige i klassen, der hang på opslagstavlen på lærerværelset. Da jeg flyttede nogle andre reklamer osv., dukkede der noget tekst op: pigen var nøddeallergiker og kunne ikke en gang tåle at være i et rum, hvor andre spiste nødder. Det var der ikke nogen, der havde fortalt mig, og oplysningen var ikke synlig i forbifarten.
    Der er et andet informationsflow i en børnehave, og jeg tror der er en langt større opgave og måske utryghed for forældrene i en skole.
    Gad vide om man kunne få børnehaven til at holde skole for et par af de ældste børn et par timer om ugen for at stimulere lysten til bogstaver og tal, mens den er der.
    Mvh. Anne Sofie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anne Sofie,
      Ja, det kan være skidt med info i folkeskolen, men det afhænger af hvilken lærer der har klassen. Jeg er nemlig selv lærer :-).
      God idé med det i børnehaven. Det vil jeg lige tænke over.
      Kh Didde-Louise

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.