Glædestårer

Sådan nogle havde jeg mange af her den anden aften.
Jonathan var i børnehave, til fest om aftenen. Den gruppe børn, han følges med, skal videre i førskole efter påske, så den sidste fredag havde børnehaven valgt at invitere gruppen til fest fra 16.30-19.00. Det var et super arrangement. De havde danset, spist både det ene og det andet, leget selskabslege osv. Så gennemtænkt af børnehaven!
Jonathan var med til festen for at sige farvel til de børn, han har spist madpakke med de sidste 4 måneder. Han skal nemlig ikke med i førskole. Indtil videre fortsætter han i børnehave. I hvert fald indtil august. Så skal vi tage stilling til, om han skal blive i børnehaven eller starte i børnehaveklasse.
Det er så svært. Beslutningen er kun vores, da argumentationen primært er, at han har været ude af børnehave i over 1 år pga sygdommen. Men for os er det mere fordi - Jonathan skal bare trives. Han skal have det så godt som muligt, imens han stadig er i isolation. Vi ved, at han i børnehaven har det godt. Personalet er fantastiske til at gøre, hvad de kan for at Jonathan kan være med. De ringer, når de er i tvivl om noget. De tager altid vores problemer seriøst - kort sagt de er FANTASTISKE!
Hvis Jonathan skal i skole, ved vi allerede nu, at der er flere ting, som han ikke kan deltage i. Faktisk stort set alt uden for hans klasselokale. Så han må kun være i klasselokalet, hvor man kan sørge for, at alle spritter fingre, og hvor læreren kan holde øje med, om der er sygdom, så Jonathan må blive hjemme. Endvidere skal skolen bygges om for 45 millioner, og Jonathan må ikke færdes, hvor der er ombygning, da den slags støv indeholder ret farlige svampesporer (når man har svækket immunforsvar vel at mærke - de bakterier kan faktisk betyde, at man hver dag skal på sygehus for at få antibiotika i venen helt indtil Jonathan er færdig i isolation. Og det er han først til oktober 2013.)
Så jeg ser rødt. Tænker på alt det han ikke kan være med til. Alle de skuffelser, det kan indebære, når han fx ikke må komme med til gymnastik, med på bib., med til et teaterstykke, med til temaugerne hvor alle klasser arbejder sammen osv osv. Sådan er det bare ikke i børnehaven. Der kan han stort set det hele, takket være personalet som tænker på ham.
Dog skal det siges, at Jonathan er total skoleklar. Han elsker bogstaver og tal. Vil så gerne lære om det. Han vil dog helst ikke sidde stille alt for længe ad gangen, men det vil de vel sjældent i den alder (som dreng).
Det, som kommer til at afgøre det, er hvordan Jonathan kommer til at trives i børnehaven nu. Nu hvor de andre på hans egen alder er i skole. Jeg håber så meget på, at han kommer til at trives og hurtigt finder nye legekammerater. Så han kan blive i børnehaven og undgå de skuffelser skolen utvivlsomt vil medbringe, imens han er i isolation.

Til festen lavede børnene lidt underholdning. De sang sådan set bare lidt sange og lavede bevægelser til. Rigtig rigtig fint. Og jeg var så lykkelig, at tårerne konstant pressede sig på. Lykkelig for at min søn er i børnehave. At han står der blandt andre børn og synger og danser og smiler. At han driller sin sidekammerat lidt. At han klukker af grin, når pædagogen laver lidt fis.
Tænk at det er min søn, som har klaret at være væk fra børnehave i meget lang tid. Han har haft det så utrolig skidt, at jeg forstår det slet ikke. Og nu står han så der! Midt i det gængse børnehaveliv og han suger det til sig.
Godt gået Jonathan. Du er så sej!

Om han skal i skole eller ej, det må tiden så vise. Han skal bare have det godt, for kemo er stadig en del af hans liv. Hver aften. Men "kun" 1½ år endnu. For nu er vi faktisk halvvejs i forløbet.
Hvor er det dejligt!