På vej...

Op.

Ja, det føles sådan. Overskuddet kommer snigende, lysten til det hele er tilbage. Dejligt!

Tak for alle jeres kommentarer i det forrige indlæg. De betyder rigtig meget for mig; de gør en forskel. De får mig til at stoppe op og tænke og føle efter. Det er skam sundt nok.

De her dyk vil komme igen, det ved jeg. Det er ikke sådan, at jeg tænker, at jeg skal forebygge dem, for de er naturlige nok. At de er tunge, mens de er her, er en anden sag. Men alt skal bearbejdes, bekymringer skal vendes tusind gange, og ord skal både tænkes, skrives og siges flere gange. Godt at jeg har flere kanaler at læsse af på.

Ind i mellem er det bare lettere herinde. Min familie og mine veninder kan jeg altid vende mig til - det ved jeg. Men nogen gange skal man bare lige af med noget, og så er det det. Hvis alle ved, at man har været nede at bide i græsset i en uges tid, er det ind i mellem svært at komme op igen. Især hvis man fastholdes i den tilstand af sin omverden. Selvom man egentlig gerne vil videre. Man ved, at alle omkring spørger og giver knus og er bekymrede, fordi de holder af en. Det er bare ikke altid det, man har brug for. Altså al den omsorg.

Måske er det også derfor, psykologer er så effektive. Eller en del af det. Udenforstående som måske faktisk siger det samme som ens veninde, bare på en anden måde. Det går ind på en anden måde.

Jeg kan ikke prale af at have benyttet tilbudet om psykolog hjælp flittigt, men jeg har dog brugt det. Ingen tvivl om at det hjalp mig, og derfor regner jeg også med, at jeg vil besøge hende igen inden længe.

Bare lige for at sikre mig at jeg stadig er helt normal ;-).

Lige til sidst lidt billeder af weekenden. Vi bagte rund sneglekage med bananmos i. Den smagte glimrende ;-).

Perler hitter her hjemme for tiden, så de ligger over alt rundt om spisebordet. Og de færdige (og de som mangler at blive strøget) fylder også godt rundt omkring for tiden. Hvor jeg dog elsker det :-)!

Mens den hævede, lavede Jonathan hende her. Fodboldprinsesse ;-). Hun er lavet efter et Hama inspirationshæfte.

Nannas produktion <3. Jeg er vild med pigen i den stribede nederdel!

Færdig! Moar - nu skal vi altså smage!