torsdag den 30. maj 2013

Haveprojekter

Det startede med et uskyldigt højbed, som jeg gennem længere tid har sukket efter. Manden fik det bygget - og hvad så?

Hvor skulle det stå?

En kæmpemæssig busk blev fjernet bag legehuset, et enormt træ som var halvt gået ud ved siden af, blev i samme omgang skåret midt over og et bed på ca 30x2 m fuldt af skvalderkål og brændenælder og måske enkelte havebuske blev gravet igennem. Pyh, nu skulle højbedet ned at stå bag legehuset ved siden af den store stamme, der er tilbage fra træet.

Men manden fik planer med stammen. En udkigspost til børnene! Fed idé synes jeg, men så er der jo ikke plads til det højbed.

Så det står stadig midt på græsplænen og venter pænt på en plads samt en bunke jord med lidt frø i.

Måske vi sætter det om i vores forhave (som ikke rigtig er til noget alligevel, da den ligger meget tæt på hækken til huset foran os - øh ja vi bor bag et andet hus på en vej, så vi har både naboere, bagboere og forboere ;-)). Tror det bliver stedet for det i hvert fald for i år... ;-)

Nu hvor vi alligevel er i gang med så meget derude, er vi også startet op på at male legehuset. Manden har bygget det, og jeg synes, at det er et noget så hyggeligt lille hus. Hvidt indeni, gult udenpå og så sorte bjælker. Jeg mangler stadig en del, men herunder lidt billeder af det, som vi har nået indtil nu.

Maleren anbefalede at vi lige gav det hele en gang hvid ovenpå grunderen udenpå. Så den gule rigtig kunne få ved. Tror det er et godt tip generelt, hvis man skal male med gul farve.

Men her lidt blandede bolcher i form af havebilleder fra den sidste uges tid.










4 kommentarer:

  1. Forsinket tillykke med Nanna - håber, at hun havde en dejlig dag ♥

    Og så må jeg sige, at det fine legehus virkelig vækker glade barndomsminder, for jeg har godt nok tilbragt mange skønne timer i sådan et sammen med min søster :-)Jeg glæder mig til at se det hele færdigt og høre hvor højbedet endte henne ;-)

    SvarSlet
  2. hehe.. det kunne næsten lyde som hos os.. vi skulle lige fjerne lidt beton, og så lige flytte hønsehuset, og så kunne vi lige lave et bed langs hegnet til frugtbuske, og så kunne vi lave en "bakke" som ungerne kan stå på og kigge ud og så kunne vi lige lave nogle højbede...og nu skal vi lige fylde jord i dem... og frø... og måske lave en anden kasse til kartofler, da vi fik en ny ide.. hmm.... Tror jeg må lave et indlæg om det når jorden er kommet i. :o)

    Sikke et fint legehus... det er godt nok flot.. glæder mig til at se det færdigt. :o) og sikke en skøn søskendehygge, billederne viser

    SvarSlet
  3. Hej Didde Louise. Tak for sidst og tusind tak for de fine kaffe-krus. Jeg er så glad for dem, men blev helt flov over mig selv, da jeg sådan meldte mig på banen til at overtage dine krus :). Godt at vi kunne lave det til en slags byttehandel med de hæklede hjerter :). Knus fra Lene

    SvarSlet
  4. Min mand har bygget det samme legehus til vores piger:-) glæder mig til at se jeres færdige resultat! Jeg skal også have vores malet færdig indvendigt, et lille hængeparti fra sidste år:)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.