Jeg er nemlig startet lidt på job. Kun om mandagen for der har manden så fri. Vi har så delt den tabte arbejdsfortjeneste, som vi får til at kunne passe Jonathan hjemme. Jeg har 16% på job, mens han har de 84%. Alt i alt en ok løsning, men også svært kun at være med så lidt, når nu man savner dit job så utrolig meget. Nu har Jonathan haft rigtig mange dage med bivirkninger, og derfor er det fint for mig, at jeg ikke er mere afsted. Jeg kan slet ikke have det, når jeg skal sige farvel til ham, når han har det elendigt. Nok fordi jeg har stået ham bi så godt, jeg kunne 24-7 i over 2 år nu. Thomas har selvfølgelig også været der alt det han kunne, men han har også et job at passe, hvilket selvsagt giver sine begrænsninger.
Nå, men altså - mig afsted på job som folkeskolelærer hver mandag. Det går bare ikke at flashe sin mobil foran snuden på børnene hele tiden, hvis man spørger mig. Selvfølgelig kan der være tidspunkter, hvor de faktisk skal bruge deres, og så må jeg også. Men ellers gør jeg ikke i det. Et ur på armen, det er vejen frem.
Og hvilket ur! Åh ja, jeg er glad for det. I får i første omgang kun et internetfoto af det, da jeg ikke har fået remmen tilpasset endnu. Det er mit det lille.
Billedet er lånt her |
Uret er et Skagen ur, og kollektionen her hedder "Griller".
Så nu er det på med uret og få vænnet mit håndled til ur igen - ingen undskyldninger.
Og altså, nu er klokken mange, og jeg skal tidligt op og i skole i morgen. Slut herfra for i dag ;-)
Super lækkert ur. Det kan jeg godt forstå, du er glad for!! Og så må du huske på, at det er nødvendigt, at du husker at forkæle dig sig lidt - også netop når du skal ud af døren og væk fra Jonathan. Kan godt forestille mig, at det må være usandsynligt hårdt, men er sikker på, at hvis du får noget godt ud af at være på arbejde, er det også godt for ham! Så nyd det - og uret. Det er jeg sikker på, du har fortjent. Kh Maria
SvarSletDu har bare så meget ret. Jeg er glad, når jeg har været på job. Og det giver selvfølgelig en masse igen til børnene.
SletSelvfølgelig har jeg fortjent det ur. Det er jeg slet ikke i tvivl om ;-).
Det må være hårdt for dig at tage hjemmefra når I de sidste to år har været så meget sammen, men på den anden side tror jeg det er sundt at du oplever noget andet. Tillykke med dit nye ur - jeg er vild med ure og især Skagen ure og har nogle stykker efterhånden (jeg har for lang tid siden vist nogle af dem på min blog).
SvarSletK.h.
Christina