søndag den 2. september 2012

Kronjyden - suk

Ak ja, jeg har forlængst tabt mit hjerte til de eftertragtede krukker.

Så jeg startede min samling for ca et halvt år siden. De er svære at skaffe. Pyh ha. De fleste er købt på qxl, men enkelte er fundet på loppemarkeder. Til lidt bedre pris, men stadig i den dyrere ende.


Men de er altså også bare fantastiske! Jeg elsker deres form og deres farver. Og ikke mindst at de har en funktion. Elsker smukke ting som er brugbare.

Den lyserøde vanilje står allerhøjest på ønskelisten, og jep den bliver snart en del af min samling. I skal nok få udvidelsen at se, når den er på plads.

I det hele taget går jeg og pusler lidt med mit køkken i denne tid. Altså ikke spiseplads-området, men der hvor vi laver mad. Det er lidt uharmonisk, men det hjælper på det efterhånden. Lige en hylde plus lidt andet skal hænges op, og så skal I nok få det at se ordenligt herinde.

God uge til jer alle.

5 kommentarer:

  1. Hej Didde Louise
    Dejlig samling! Når de står sammen på den her måde, så forstår jeg hvorfor de er så populære! : ) Det bliver smukt med den lyserøde!

    Ønsker dig en fin ny uge! Håber det er bedre med Jonathan nu. Hvor længe er der tilbage af hans kur? ...

    Kh Marthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marthe,
      Når først man ser en i virkeligheden, ja så er man på den. Eller det var jeg i hvert fald :-).

      Jonathan har det heldigvis okay igen. Han er meget mere stabil nu, og der er længere mellem de hårde dage. Den kur, han er på lige, er den længste i hele programmet. To slags kemo som han skal have i 15 måneder, og der er 7 måneder tilbage nu. Så vi kan se en ende på det efterhånden.

      Kh Didde-Louise

      Slet
  2. De er også bare super smukke når de kommer til deres ret. Jeg er ikke startet på en samling, holder mig til E.Kold bøtterne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja, dem har jeg også en forkærlighed til. Men jeg har nu ikke en rigtig samling endnu. Kun dem jeg har fundet på genbrug hist og her ;-).

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.