søndag den 28. april 2013

Lys

Stuen hjemme hos os har vinteren igennem båret præg af lidt for lidt lys. Jeg har kompenseret med masser af levende lys, når solen gik ned, men i længden er det jo ikke specielt holdbart.

Vi har haft ca 4 lamper i stuen, og da jeg for et stykke tid siden læste, at i en stue kunne man nemt have 10-15 lamper, kunne jeg da meget bedre forstå, hvorfor det også har føltes som om, at det bare var alt for lidt.

Nettet blev tjekket, og jeg fandt den perfekte lampe til i hvert fald et af stederne, hvor belysningen var minimal. Den var også på min ønskeliste til min fødselsdag.

Faktisk er det et sted, hvor der er sket en masse, siden I så det sted sidst. Billedet som I kan se via linket, er et som betyder utrolig meget for os, men det hang ikke det perfekte sted. Det er et billede, som man helst skal se tæt på, da der er rigtig mange motiver. På afstand bliver det let rodet. Derfor er det kommet et andet sted hen i huset, men mere om det senere.

Noget nyt skulle der så til der, og en kommode i smukt teaktræ flyttede ind. Jeg er vild med det mørke træ til det lyse keramik, som pynter oven på den. På væggen hænger min smukke Myminmy plakat. Før var den i en sort ramme, men jeg kan faktisk ret godt lide den i den hvide. Den fremhæver bare trykket så fint og let.

Sammen med dette kommer så den smukke lampe, som jeg har været heldig at få penge til i fødselsdagsgave. Snowpuppen i hvid. Den er så fin så fin. Jeg er så vild med formen, som er så gennemført. Når solen skinner på den, falder skyggen ind på væggen bag. Det ser så smukt ud. Lyset fra den er perfekt til aftenshygge, og samtidig giver den også lys nedad. Den opfylder lige de behov, som vi havde.

Hvis I kan lide den, så hold øje herinde. Snart er der nemlig mulighed for at blive en meget heldig læser :-).

Snowpuppe Moth lampe // Myminmy plakat // Kähler lyshuse // Liebe perlekrukke //
 Eslau krukke  og klar vase er loppefund.





Denne skønhed er også ny. En Eslau krukke i den smukkeste farve.

Foto taget om aftenen så I kan danne Jer et indtryk af dens måde at lyse på.

6 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud:) Lækker lampe!! Jeg har også savnet luft og lys, så herhjemme er der blevet sorteret godt og grundigt ud!

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Den står også på min ønskeseddel! Så smuk. Og hvor klæder det påfuglen godt med den hvide ramme!

    SvarSlet
  4. Hvor ser det fint ud. Selvom jeg normalt ikke har så "moderne" (minimalistisk) smag, synes jeg den lampe er vildt fin. Så jeg vil da holde øje :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  5. Wauw, hvor ser det bare godt ud - og selvom lampen super flot, så er Eslau krukken altså min favorit :-) Hvor har du dog fundet den (og jeg vidste slet ikke, at de også var lavet som krukker)?

    Der vakte du lige mit "sådan-en-må-jeg-altså-også-have"-genet til live :-D

    Knus
    Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Laila - må give dig ret. Den krukke er et fantastisk fund. Ikke en sag man kan få fat i bare sådan lige.
      Jeg vidste heller ikke, at den fandtes før jeg fandt den.

      God jagt - sådan en må du da også have ;-).
      Knus

      Slet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.