mandag den 12. august 2013

Madpakkehit

De lækreste pølsehorn eller skinkeboller til madpakken har jeg opskriften på her.

Vi elsker dem, og jeg bager ind i mellem til aftensmad og så fryser jeg ellers resten ned. Hvis man er rigtig smart, pakker man dem alle ind hver for sig i husholdningsfilm og derefter alle sammen ned i samme frysepose. Så kan de bare puttes direkte fra fryser i madpakke. Super smart.

Jeg synes nok, at de er lækrest hvis de lige kan lunes, men børnene er meget tilfredse med dem, som de er. De synes bare, at det er en fest at have lidt lækkert med.


Pølsehorn/skinkeboller:
16 stk
Udrør 25 g gær i 2½ dl lunken vand.
Tilsæt 2 revne gulerødder, 1 æg, 2 tsk olie og 1 tsk salt.
Rør 1½ dl grahamsmel og 1 dl havregryn i.
Til sidst æltes dejen godt med ca 8-10 dl hvedemel.

Dejen hæver tildækket i ca 1 time.
Slå dejen ned og vikl dejen rundt om brunchpølser eller halverede hotdogpølser.
Hvis du skal lave skinkeboller, skal du i stedet tilsætte en pakke skinke i tern, ca 75-100 g reven ost og en dusk purløg.

Efterhæv i ca 15 minutter og bag herefter i 15-20 min v 225 grader.

Og spis ;-).

4 kommentarer:

  1. UHM, de lyder lækre. De må vist prøves herhjemme. Tak for inspirationen:-)

    SvarSlet
  2. lækkert, jeg har lige lavet nogen med kalkun og en masse grønsager i til madpakken nu skolegangen er begyndt igen :D

    SvarSlet
  3. De er så lækre :-). God fornøjelse!

    SvarSlet
  4. Hvor lyder de lækre - det skal jeg da have lavet til Emils madpakke. Mange tak for opskrift.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.