Men fælles for dem alle var: Tak fordi du deler.
Det eneste jeg kan sige tilbage er: Selv tak.
For hvor bliver man let om hjertet, når man får fortalt sine historier. Mit seneste indlæg var et af de hårde, og det kostede også tårer at få det ud. Nogle af "scenerne" måtte jeg ligesom grave frem. Huske følelserne og situationerne. Det er ikke let, men jeg er sikker på, at det er godt for mit indre. At der så er andre, som også værdsætter, at jeg vælger at dele sådan en historie, kan jeg kun være taknemmelig for.
Derfor lige endnu et skønt billede af mine børn. Mine guldklumper!
Jep, vi elsker Rock :-) |
God uge til jer alle!
Jeg bruger skrivning som selvterapi :) Jeg synes det hjælper at få tingene ned på skrift.
SvarSlet