tirsdag den 16. oktober 2012

Jersey kjole

For første gang har jeg forsøgt mig i noget med jersey. Nanna elsker jo at gå i det, og så er det bare nemmere at sy en varm kjole i strikstof, fx i isoli. Jeg har ellers holdt mig fra det, da jeg synes, det virker så svært. Det med elastik der kan give sig så meget. Og hvordan skal symaskinen så indstilles osv...

Men jeg tog mig sammen. Købte et Onion mønster, nr 20046. Tog til Stof2000 og fandt noget passende stof. Så ned til den lokale sybiks, hvor Maren arbejder. Hun kan hjælpe med alt der har med syning, hækling, strik, broderi osv at gøre. Ved hende er min symaskine købt, så det er altid der, jeg tager ned, hvis jeg er i tvivl om, hvordan maskinen skal indstilles.

Så var jeg klar. Jeg fik klippet kjolen op i stoffet - og så skulle den jo bare syes. Jeg ved så bare ikke lige, hvad der skete. I hvert fald lå stofstykkerne meget længe, uden jeg overhovedet havde lyst til at kigge på dem.

Ind i mellem kan jeg godt synes, at det der med at teste et mønster eller et nyt slags materiale er træls. Jeg gider ikke lave ting, som jeg ikke bliver glad for. Sådan havde jeg det nok lidt med kjolen. Den skulle bare ende ud i at blive plain lilla. Ret kedeligt. Men det ville jo ikke tage mig mange timer at sy den sammen og teste modellen. Alligevel gad jeg bare ikke.

Men så fandt jeg lige det, som gjorde udslaget. På genbrug lå et stof stykke i skønne skønne farver i en slags jersey kvalitet. Måske med lidt viscose i. Jeg vidste lige, hvad jeg skulle bruge det til.

Ærmer - som fx Line laver dem. Det er jo bare så fint på sådan et stykke ensfarvet stof.

Og jeg synes også, at Nannas kjole er blevet helt god. Så godt jeg ventede, indtil jeg fandt lige netop det, som ville gøre kjolen ekstra skøn.




Skønt at man kan finde sådan noget på genbrug. Skønt at man pga blogland kan bruge det til noget helt fantastisk specielt og unikt.

Skønt med skønt på!

9 kommentarer:

  1. Den er blevet super fin! Rigtig fede ærmer!

    SvarSlet
  2. Den er sørme blevet lækker. Virkeligt flot arbejde... Kan godt forstå Nanna er glad ;0)
    /Eline

    SvarSlet
  3. Den er super fin og unik. Jeg kender alt for godt det der med at skulle tage tilløb til at færdigøre!

    SvarSlet
  4. Den er virkelig blevet fin:) Jeg tror også snart at jeg tør gøre dig kunsten efter! Jeg er nemlig heller ikke så vild med jersey og andet stræk!! :)

    SvarSlet
  5. Den er da blevet rigtig fin, kender alt for godt ufærdige projekter, dem samler jeg på ;0)

    SvarSlet
  6. Den er virkelig flot! Den er lidt mere "stor-pige-agtig". Ville ønske jeg kunne sy sådan en selv.
    Hilsen Louise

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.