søndag den 30. september 2012

Over and out

Tak for alle jeres kommentarer på mit alt for barske indlæg tidligere i dag. Det er sådanne nogle indlæg, som er svære at skrive noget til. At I gør det alligevel, det siger meget. Tak.

I dag har været en lang dag. Med mange tanker omkring familien som mistede deres datter. Thomas har været på job, så jeg har været selv med børnene. Jeg har mandet mig op. For jeg skal da sørge for at nyde hvert eneste minut med dem - de minutter kommer aldrig tilbage. Men mit humør har været trykket, og jeg har et par (en del!) gange valgt de nemme løsninger for at få ro. Computer, Iphone, TV - I kender dem. Så kommer den dårlige samvittighed selvfølgelig skyllende ind over mig. Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen lige nu? Jeg har jo mine børn lige her og lige nu. Så lav dog noget med dem!

Inderst inde ved jeg godt, at det kan jeg ikke altid. Nogle dage er det faktisk bedre at vælge de her løsninger - en del, for ellers ender jeg ud i noget, jeg ikke kan bunde i. Får arrangeret så meget at jeg ikke kan overskue det og ender med at blive endnu mere træt og endda skælde mine dejlige børn ud; mere end jeg burde. Kig dig selv i spejlet, hvad er det du ser? Kom og mød dig selv, er det sådan du vil være? Tekst af Rasmus Seebach, "Under samme sol". Nej, for fanden det er det ikke. Så vil jeg hellere kende mine begrænsninger og vælge de lette løsninger, de dage hvor jeg kan mærke, at jeg ikke er i stand til andet.

At være mor er altså ikke let. Jeg synes, at det er hårdt arbejde ind i mellem. For hvor elsker jeg mine børn højt, og hvor vil jeg dem bare det aller bedste. For at give dem det må jeg så ind i mellem gå på kompromis med mine egne forestillinger om, hvad en god mor er og gør. Og lade den dårlige samvittighed ligge. Eller måske ikke lade den ligge for i virkeligheden er det jo den, der får mig på disse tanker. Som letter mig igen. Så jeg mærker, at jeg er god nok som mor. Selvom dagen i dag har været lang og præget af sorte skyer.

Da børnene blev puttet kl 20.30, trængte jeg til ro for mine tanker. Symaskinen er den bedste medicin for mig. Det har jeg brugt den rigtig meget til. At slippe for at tænke. Lidt dårlige billeder af projektet her i aftenbelysningen. Jeg er meget spændt på, om det bliver godt. Det håber jeg, for det er en gave til Nanna. Tror ikke, at I kan se, hvad det er? Måske - gæt er velkomne. Men I får det altså ikke at vide, og der går længe, før jeg skriver herinde igen. Næste uge skal jeg og ungerne på visit hos både bedsteforældre og onkler mm, da faderen skal på job med overnatninger hele ugen.

Så over and out herfra et lille stykke tid.





6 kommentarer:

  1. Jeg beundrer dig.
    Elsker dine tanker.
    Rigtig god søndag til dig.
    Og forresten: skønt citat. Det tager jeg lige med mig...

    SvarSlet
  2. Børn har faktisk godt af ikke altid at blive underholdt af forældrene...
    Det skader dem ikke at være tvunget ud i selv at finde på lege og måder at underholde sig selv... Det er godt for fantasien!

    Så, tag du bare sådan nogle mor-alpper dage ind imellem med god samvittighed - Dem har du også selv brug for, for at kunne være en god mor!!!

    *Knus*

    Jeg tænker på dig, det må være så hårdt!!!

    SvarSlet
  3. Åh jo - jeg kender alt til den dårlige samvittighed, man som mor får, når overskuddet - af den ene eller anden grund - ikke er stort. Og du har alt grund til at føle, at overskuddet ikke er stort, for dine tanker og følelser er et andet sted, og livets skyggeside kommer i disse dage lidt for tæt på dig. Det handler jo ikke kun om den lille pige, som døde den anden dag, men også om din angst for at miste dine egne - og den sidder dybt i dig, tror jeg, fordi du har været så tæt på at miste.

    Jeg er blevet bedre til at acceptere, at nogle dage er overskuddet ikke stort - og fortælle mig selv, at mit barn ikke tager skade af, at mor engang imellem ikke har overskud. Mødre er jo også mennesker - og det er jo vigtigt, at børnene lærer det. Så længe man forstår at sætte ord på sine følelser, så børnene ikke tror, det har noget med dem at gøre, tror jeg det er sundt at vise, at man som voksen også kan være energiløs og rigtig rigtig ked af det.

    Vær god ved dig selv; du gør et kæmpe stykke arbejde og du er en rigtig god mor - det er jeg slet ikke i tvivl om.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  4. I har ret! Det er så rart at blive bekræftet i, at de tanker man gør sig ikke er helt ved siden af :-).

    God søndag til jer!

    SvarSlet
  5. Hopper med i koret af de de andre; det er ikke en skidt ting at kende sine begrænsninger, og deraf vælge en løsning der fungerer i øjeblikket.

    Hilsen én hvis søn på otte måneder allerede smiler stort når han hører kendingsmelodien til "Special agent Oso", når han sidder i et andet rum i huset, og kravler alkt hvad han har lært,ind for at se det på skærmen;)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.