tirsdag den 14. august 2012

Ondt i maven

Min lille dreng. Min lille Jonathan som har været så meget igennem. Den sidste tid har han så ondt i sin mave om morgenen og kaster op. Af medicinen.

For noget tid siden blev han sat op i dosis, og siden da har han rigtig mange morgener, hvor han vrider sig i sengen af smerter. Hans lever er påvirket af det, det samme er hans nyrer. Kroppen er belastet af medicinen. Men han har også været på kemo hver eneste dag i snart 2 år. Så der er ikke noget at sige til det.

Det er bare så satans synd for ham. Han har ellers haft nogle gode måneder i foråret med meget få dage, hvor han var påvirket af kemoen. Og han har nydt det så meget. Været i børnehave, skabt nye legerelationer - bare været Jonathan. Så når han har de her dage, er han bare så led og ked af den møgsygdom. Hvorfor skal jeg have leukæmi? Sådan var han ikke så meget, da han lige blev syg. Og der var han ellers helt nede på bunden i lang tid. Måske er det fordi, han for ikke så længe siden bare havde det godt? At han har lugtet friheden og glæden ved at være som alle de andre. Måske er det fordi, han er det ældre nu? Forstår verden på en anden måde.

Jeg ved det ikke, men på mange måder har han det lige som mig. De grå dage er så hårde at komme igennem, og jeg er så ked af det, når han har det så skidt. Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke holde ud, at han skal have så ondt og være så ked af det. Jeg ved godt, at jeg skal. Og hvor kan man bide meget i sig, hvor kan man smile mange gange, når folk spørger, hvordan det går - og sige at det går, som det skal. Planmæssigt. For det gør det jo. At han er på den rigtige side af behandlingen, den intensive del er overstået - og han skal bare lige igennem 7 måneder mere med de her piller.

Dage som de her - jeg ved snart ikke. Jeg kunne sgu godt have haft lidt færre af dem!



14 kommentarer:

  1. Åh, hvor det skære mig dybt i hjertet, at din dejlige søn og jeres kære familie skal gå det igennem! :(

    De varmeste kram
    Christina

    SvarSlet
  2. ...og så sidder man bare her Didde-Louise og tænker....! For hvad skal man sige/skrive til sådan et indlæg? Kan mærke helt ind i hjertet hvordan du/I må have det... Jeg synes det er så synd for Jonathan, hvorfor skal sådan en lille dreng så meget igennem! Men jeg er glad for at han "kun" har 7mdr´s behandling tilbage. At I kan se en ende på det. For der er lys for enden af tunnellen og bag skyerne er himlen altid blå :)
    Stort klem. Jeg håber posten får dig til at smile i dag.
    kærlig hilsen Libbie

    SvarSlet
  3. Jeg ønsker jeg alt det bedste, og håber sådan der kommer MEGET FÆRRE dage af den slags til jer. Børn skal bare ik ha den slags sygdomme overhovedet. det er simepelthen ikke fair.

    SvarSlet
  4. Åhh hvor jeg føler med dig, din søn og hele din familie. Det er bare så uretfærdigt at børn kan blive alvorligt syge. Det er så meningsløst. Knus

    SvarSlet
  5. Kære Didde-Louise. Hvor jeg dog føler med dig, din søn og familie. Men hvor er det svært at sætte sig ind i, hvor hårdt det må være for jer alle. Jeg ved kun, hvor skrækkeligt jeg har det, når mine børn er "helt almindeligt" syge - så hvordan må det ikke være for jer at være i denne helt urimelige situation!? Håber dog, at du de fleste dage kan se lyset for enden af tunnelen, og at de dårlige dage kun bliver færre og færre fra nu af! KH Maria

    SvarSlet
  6. Kære Didde Louise
    Hvor er han bare SEJ din Jonathan! Hold da op hvor er det sejt at han alligevel kommer sig igennem alt det lort han nu skal igennem. Jeg forstår godt at I har hårde dage, hvor I bare skulle ønske at alt var som i starten af sommeren/foråret. Sådan kommer det også til at blive igen. Men nu skal I lige bide tænderne sammen, og komme jer igennem dagerne, og så tillade jer at bande og smærte (for det er en del af det), og så bare vide, at det ER lys i tunellen. Håber for Jonathan at dagerne bliver færre med mavesmærter, og at kroppen på en eller anden måde tilpasser sig medicinen.
    Nu ved I jo nok ALT om hvad der kan hjælpe på nyrer og andet der slider, mens man tager mediciner, men jeg vil alligevel viderebringe et råd jeg fik, da jeg selv gik på mediciner som gav nyrerne en del overarbejde. Det er grønne, syrlige salater, sådan som f.eks Ruccola salat. Det indeholder vist stoffer som neutraliserer og hjælper mod slidtage på nyrerne. Det var en sygeplejerske på Sygehuset der gav mig det råd. Altså alle grønne syrlige salater. (Hun havde vist uddannelse inden naturmedicin, i tillæg til sygeplejeruddanelsen)
    Jeg vil gerne checke det yderligere ud for dig, hvis det er.

    Kh Marthe

    SvarSlet
  7. Kære Didde-Louise
    Jeg ved jo hvad din lille Jonathan må igennem, og jeg tænker tit på Jer. Den l....sygdom!!! Ingen børn burde gennemgå det Jonathan må - det er så uretfærdigt! Der er ingenting man kan sige som trøst, for 7 mdr. er bare lang tid, når man kun er 5 år. Men jeg kan sige, at du har en rigtig sej søn. Jeg håber han snart får "gode" dage igen.
    Kh Irene

    SvarSlet
  8. Kære alle,
    Tak for jeres søde kommentarer. Jeg ved, at der er dage, som er bedre. Heldigvis. I morges var bare en af de morgener, hvor jeg slet ikke kunne overskue det. Jonathan er sej - det ved jeg. Og han er så godt på vej igennem dette forløb. Helt sikkert er der et lys derude, om ikke så længe er vi der.
    Kh Didde-Louise
    PS Marthe, tak for rådet :-). Må jeg se, om jeg kan få lidt salat i ham. Det er ikke ligefrem hofspisen her hjemme (hos ham ;-)).

    SvarSlet
  9. Årh stakkels dreng :-(
    Og stakkels mor...

    Men ja man klarer det! Også når det hele virker uendeligt tungt at komme igennem... for det skal man!

    Du er dej! Og din søn er sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Flot.... du er selvfølgelig ikke dej... men sej :)

      Slet
  10. Stakkels Jonathan! Jeg kan godt forstå at det må gøre ondt at skulle se ham sådan :(

    Det bliver så godt, når I er på den anden side. Selvom syv måneder endnu sikkert virker som lang tid, når man er midt i det. Håber på flere gode dage snart :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
  11. Ja de søde små som skal igennem så meget :/
    Min søn var meget træt om morgenen og skidt og der var en sygeplejeske der fortalte at en bivirkning kan være lavt blodsukker, så hun anbefalede at vi fik noget i han om aftenen. Det blev til flere aftener med smothies med proteinpulver, frugt og nødder, det hjalp en del.
    Ja og sådan er de forløb; lige når man tror det hele kører på skinner, så skifter kursen og man kan starte igen med at slå på hovedet for at finde vejen, møj hårdt!
    Knus og tanker til jer.
    Thea

    SvarSlet
  12. Det er da vildt flot, at han har været så sej gennem sin sygdom!! Og at han nu viser, at han er ved at have fået nok, er da fuldt forståeligt!
    Bare de 7 måneder nu vil gå hurtigt for ham - og jer!!

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.